torsdag den 13. februar 2020

192. USA okt. 2019. Boston


I går var jeg oppe på bjerget! Mount Washington? Nej, Beacon Hill - Bostons absolut mest mondæne kvarter hvor de gamle rødstens-huse langs brostensbelagte gader klamrer sig til bjerget og deres egen, gammeldags fornemhed.  Dét forhindrer nu ikke beboerne i at gå halloween-amok! Lige Boston har jeg vist ikke rigtig noget litteratur-forhold til. Men dér i det gamle kvarter, leger fantasien alligevel med billeder af damer med krinoliner på vej fra lukkede hestevogne til blanke hoveddøre... Her er meget charmerende og dét gælder også kvarterets små specialbutikker.




Boston er en smuk by, hvor de gamle, historiske bygninger står i stærk kontrast til storbyens ultra-moderne byggeri. Centrum er nem at finde rundt i og subway-systemet godt udbygget.



Midt i byen ligger en imponerende bypark, 

Her er velforsynet med biblioteker. Både det nationale, med sin imponerende gårdhave,

-og det lidt mindre. Bemærk at bøger promoveres som sådan en slags drugs.....

Har man hang til tv-serien Sams Bar, er det også her, man finder de autentiske kulisser

 Morgenmad i  Chinatown og frokost i Little Italy - dog uden følelsen af at Al Pacino træder ind af åd døren om lidt , som jeg følte i  NY’s Little Italy. Men hov, der ér han jo...


 
- sammen med mine gamle bekendte Jefferson og Lincoln fra Independent Hall i Philadelphia!

- og Martin og Barrack, som jeg ‘mødte’ i Washington! Donald var der også, men han var ikke med i billedet, da jeg var her sidst! .

Joh, Wonderland Waxmuseum er et afslappende sted at tilbringe lidt tid, og hyggeligt er det at få genopfrisket sidste besøg i Staterne. 

I det hele taget er Boston en spændende by med masser af underholdning og historie, der er en vigtig del af hele den Amerikanske historie. Det er hér,  man kan følge Freedom Trail, en vandrerute, der fører forbi utallige, vigtige, historiske steder i forbindelse med USA’s uafhængighed. Dén bør man helt bestemt opleve! Men oprigtig talt - jeg orker ikke. Jeg går lidt kold på alt dét, man burde... Og på storbyens overdrevne forbrugs-fokus. Så jeg slentrer mest bare rundt, kigger på livet omkring mig, hænger ud på café’erne og fordøjer de mængder af skønne naturindtryk, jeg har fået på denne ferie. Boston bliver nok liggende til en anden gang...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar