182. USA okt. 2019. Conway NH

At køre på hovedvej 112 gennem White Mountains er ganske gratis, men har man tænkt sig at stoppe og stå ud, skal man købe et nationalpark-pas. Og pokker da stå i at køre gennem det smukke landskab uden at vandre lidt på stierne, se nogle vandfald etc. Det er nu også rørende billigt at få et dags-pas, bare 5 $. Og de er nemme at få på ranger-stationen eller ved selvbetjening på p-pladserne. Så da jeg opdagede, at min bjerg-forskrækkelse var helt ude af trit med virkeligheden (jamen jeg troede altså, at det var ligesom de smalleste, stejle veje i Alperne...), ja så var der ingen grund til ikke at snuse lidt til området allerede før “den store tur”. Den bliver alligevel bare som en søndagstur i solskin!

Lige ved starten af Kancamagus ligger en rangerstation. Her gik jeg ned og fik fingre i et pas - plus en lille  snak omkring elge og bjørne. Og så ellers afsted til Dianas Bath, et vandfald. De gode gamle vandrestøvler på og afsted. Dejligt at komme ud at trave, selvom turene i Moose faktisk helt tilfredsstiller mit nomade-hjerte! Men da jeg havde passeret vandfaldet, tabte jeg  ret hurtigt de gule markeringer på den videre trail - og så tabte jeg modet... At fare vild i Hesbjerg Skov er én ting, men her... der er jo også de dér sorte bjørne - og så har man måske set Deerhunter en gang eller to for meget? I hvert fald blev turen ret kort ;-)

 Ej, så er det vist bedre, at Besse hopper på toget, Conway Scenic Railroad? 

Banegården i North Conway er både pompøs og charmerende. 

Turen køres med forskellige veterantog på forskellige temature. 

Det er altid godt at blive smilet til!

Og så tøffede vi derudad, mens lokomotivet tudede, country-musikken gjaldede og Anders And-stemmen i højttaleren fortalte om seværdighederne. Turen gik såmænd ‘hjem’ til Conway og tilbage. Scenic?  Helt bestemt - men måske knap så relevant for én, der i forvejen kører rundt og suger landskabet til sig? Faktisk mindede turen ganske meget om en tur med Bryrup-Vrads banen forrige sommer. Der manglede kun Inges behagelige selskab :-)

Stationsbygningen i min by, Conway. Jeg synes stationsbygninger er spændende, de taler til fantasien. 

Dagen sluttede med, at Moose og jeg kørte langt ind på Kancamagus, hvor rangeren fortalte, at 

chancen for at se elge er størst. Og mest sandsynligt om aftenen. Viola var også med, men hun stod af et par miles inde i området... Vejen ind, i skumringen, var kort - tilbage i mørket lidt længere.... Og vi så ingen elge, Moose bliver nok min eneste ene elg...