185. USA okt. 2019. Shaker

Shaker Village i Canterbury NH

Allerede efter gedemalkning i Gray, kørte jeg nordpå for at se en Shaker-by. Shaker - det er sådan noget, vi gør til zumba! Men det er også f.ex. en stil indenfor boligindretning, eller en sidegren af kristendommen. Og som sidstnævnte har den eksisteret siden 1770’erne, hvor Shaker-bevægelsen opstod i kirkesamfund af kvækere og methodister i Europa. Deres tro var, kort fortalt, at syndsforladelse og cølibat var vejen til Kristi genkomst. Bevægelsens stifter var den engelskfødte Ann Lee, der med sine tilhængere drog til Amerika for at starte selvstændige bosættelser op.

Canterbury NH

Mødesalen i Canterbury.
Samfundet her var bevægelsens største, der på et tidspunkt husede op til 300 beboere. 

De tilbad ikke som sådan nogen person, levende eller død - snarere det mere abstrakte ‘højeste gode’, der kunne opnås gennem askese, hårdt arbejde og perfektion. Og altså ikke forplumret af kødelige lyster! Det optimale var, i de fleste af livets forhold at adskille kønnene helt, for lettere at kunne holde fokus på det vigtigste: Kristi genkomst. Da bevægelsen var på sit højeste, havde den omkring 6000 medlemmer fordelt på 20 samfund - men en bevægelse, der praktiserer totalt cølibat for alle, har kun forkyndelse og adoption til at skaffe nye medlemmer.... På mange måder var shakerne forud for deres tid bl.a. i deres stærke tro på kønnenes ligeværd, kollektivisme og pacifisme. De udviste også stor rummelighed overfor andres måde at leve på, også angående f.eks. seksualitet.

Bevægelsens navn var “Forenede fællesskab af troende på Kristi genkomst’. Det var deres ekstatiske danse, sange og tungetale under møderne, der fik andre til at kalde dem Shakere og dét hang ved.

Deres skarpe adskillelse af kønnene førte til deres særligt byggestil med ‘to sæt af det hele’. Så kvinder og mænd kunne benytte hver deres dør, hver deres spisesal etc. På en måde minder det noget om  Brødremenigheden i Christiansfeld. Alt blev bygget ud fra den asketiske holdning, at der kun skulle være, hvad der absolut var brug for og alt skulle udføres til funktionel perfektion. F.ex er alle rum udstyret med knager på væggene, så møbler kan hænges op. Det gør det nemmere at gøre  rent og gør rummene mere fleksible. Og det er baggrunden for boligstilen ‘shaker’ - enkelt, funktionelt - og i mine øjne meget smukt.

Smart oprydning!

Shaker-bord - og ikke Børge Mogensen’s  model. 

Smukke stole at studere - lidt ligesom at være på Trapholt!

Spritny, og ikke billig..

Enkel, funktionel, smuk. 

Museets udstillede møbler falder fint i trit med den nordiske tilgang til design.  Jeg tænker, at vores egen Børge Mogensen har hentet en del inspiration her? Ét af hans borde hedder ligefrem Shaker!

Sabbathday Lake, Maine

Som sagt lå det i kortene, at disse samfund, hvor velfungerende de end var, ville uddø. I dag er kun to tilbage, den største - Canterbury Shaker Village i New Hampshire kun som museum. Det andet, Sabbathday Lake i Maine, som hjem for de sidste to - en broder og en søster - levende Shakere i verden! Kustoden på museet var endda ikke sikker på, om den ene af de to ikke for nyligt var død..

 U-imodståeligt at kigge nærmere på!  Men desværre er tidspunktet ikke rigtig med mig, museet er lige lukket ned for sæsonen. Men jeg får lov at gå rundt mellem husene og se møbel-udstillingen. Jeg synes, at bare dét er en stor oplevelse. At være så tæt på noget, der snart vil uddø helt!  Jeg synes, der er noget meget beroligende ved den rene enkelhed i det hele. Indretningrn går også meget  godt i spænd med nutidens forsøg på nytænkning omkring forbrugsvaner. Mindre godt går dét der  cølibat måske...

Mødehuset, Sabbathday Lake, ME

Det allermest nødvendige... De var lækre😊