mandag den 10. februar 2020

178. USA okt. 2019. Landbrugslandet Maine



Så så man lige Besse som malkekone! GEDE-malkekone endda. Og hvis jeg selv skal sige det, skulle man tro, jeg aldrig havde bestilt andet!

Jeg forlod Jennifers hyggelige hjem i Portland tidligt-tidligt i morgengryet, fordi der på airbnb-siden var dukket et spændende arrangement op: besøg på en gedefarm incl. gedemalkning m.m. samt morgenmadsbuffet i landsbyen Gray, knap 20 miles nord for Portland. Her driver Margaret og Karl et økologisk gedebrug og inviterer altså i airbnb-regi gæster indenfor. Først tænkte jeg, at det ville være sjovt sammen med tøserne. Men så tænkte jeg: "også sjovt for Besse alene!" - så jeg bestilte billet. Alle 8 gæster var så også voksne - godt og vel. To andre af dem endda også danskere!



I 2005 traf Margaret og Karl, der dengang boede i New York og havde jobs i forlagsbranchen og som fotograf, dén store beslutning at forfølge deres drømme om et økologisk landbrug. De tog et års rundrejse i USA for at studere primært gedefarme, og da dét var gjort, skrev de en bog om rejsen og købte et mindre landbrug ved Gray. så købte de en forfalden gård i Gray, lagde sig en masse husdyr samt tre døtre til og lever nu som selvforsynende, økologiske landmænd. Derudover skriver Margaret kogebøger som Karl fotograferer til. Og så lige den lille niche med bondegårds-gæster. Men til en pris af kr. 140,- pr. per næse er dét næppe en overskudsforretning! Deres bøger var lagt frem til gennemsyn, men der var absolut ikke noget købepres!


Efter velkomst af Karl og en hurtig kop kaffe var det tid for rundvisning i stalde og udhuse - og malketid! Eihhh, det var sjovt! Efter et lidt famlende forsøg fik jeg ordentlig fat og så strålede mælken ellers ned i spanden - skøn lyd. Og den rare Prunella stod bare dér og fandt sig ligeså roligt i hele virakken. Blot skal man ikke i beundring røre gedernes imponerende horn, dét kan de ikke lide! Racen er French Alpine og de 10-12 giver rigtig meget mælk. Da familien  ikke har licens til at sælge deres mælkeprodukter, bruger de al mælken selv. Til at drikke, til oste-fremstilling og til foder-supplement til gedekid og grise. Vi turister blev udstyret med en colaflaske med sut på og fik lov at fodre de ivrige gedekid. Meget, meget underholdende - og det øger også kiddenes tilknytning til mennesker.



Karl malker 2 gange om dagen alle årets 365 dage - dét giver rigtig god øvelse!

Efter malkningen blev alle gederne sluppet ud og vi kunne klappe dem, så meget vi ville. De er i dén grad menneskevante og kiddene lod sig hellere end gerne bære på. 

Gedefarmer in spe? 

Stuehus og stald. Indvendigt var stalden noget værre gammelt "bras-sammen" og i stuehuset herskede... øh, lad os kalde det et vis kaos. Men der var hjerterum og varme og dyrenes velfærd var meget, meget højt prioriteret.Til ejendommen hører også et mindre, fritliggende hus, som man kan leje via airbnb.

 Ked af at sige det venner, men I overlever ikke Thanksgiving! Forståeligt, at amerikanske ovne er så enorme!

Den 13-årige datters 4H-projekt. Forældrene har købt grisene til hende, så hun fremover kan tjene sine egne lommepenge 

En glad farmer i sin have. Haven ser rodet og uoverskuelig ud, men holder dog en familie på 5 med frugt og grønt året rundt.

Og så var det tid til en dejlig, rustik morgenmad. Hjemmebagt brød og hjemmegjorte marmelader, diverse gedeoste og -mælk - både lunken og kold. Iskoldt smager det faktisk rigtig dejligt!- og masser af frugt. Jeg havde nok tænkt mig at en kogebogsforfatter havde et lidt mere fancy køkken - og i hvert fald uden katten mellem kaffekopperne. Men hvad der måtte mangle på hygiejnefronten blev så rigeligt tjent ind på hygge- og charmefronten. 




Alt i alt en kæmpe oplevelse, som jeg hjemmefra ikke anede eksisterer. Men kommer nogen på de kanter, anbefaler jeg stedet på det varmeste!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar