De fleste dage på farten er rigtig gode - nogle enkelte lidt mere udfordrende... Nu var jeg jo lige helt ovenpå i går efter det vellykkede møde med Moose - og hummer i solskin på Portlands havnefront.
Dagen i dag startede også på bedste vis hos Melissa i South Portland. Hun bor i det sødeste lille, overfyldte dukkehus og er det hjerteligste, gæstfri menneske, man kan tænke sig. Man drukner i nips, tæpper og plys - foruden alverdens bekvemmeligheder som øl, vin, microovns-popcorn og hvad hjertet ellers måtte begære. Alle detaljer grundigt gennemtænkt.
Dagen i dag startede også på bedste vis hos Melissa i South Portland. Hun bor i det sødeste lille, overfyldte dukkehus og er det hjerteligste, gæstfri menneske, man kan tænke sig. Man drukner i nips, tæpper og plys - foruden alverdens bekvemmeligheder som øl, vin, microovns-popcorn og hvad hjertet ellers måtte begære. Alle detaljer grundigt gennemtænkt.
Melissa siger selv, at hun godt kan lide farver - joh, deeet....
Som prinsessen på ærten - bare uden ært.
Nu syntes jeg jo nok, det var lidt besværligt at komme hjem i aftes. Dén af Viola valgte bus kørte sjældent, og min bus-billet gjalt faktisk slet ikke på dén linie...
Her til morgen bød det rare menneske på hjemmebagt græskarbrød, bagte æbler med nødder og ahorn-sirup og spande af kaffe. Sammen med hundene så vi Trump’s “great news” på storskærmen, mens Melissa gav de herligste, ondskabsfulde parodier på sin præsident. Med helt perfekt stemmeføring og hårkast! Mindre underholdende var dét om skovbrandene i Californien, hvor hendes datter står overfor mulig evakuering! Nå, jeg måtte trods al hyggen videre!
Entertaineren med sine to forkælede, men virkelig søde hunde.
Men det er søndag, og Viola havde glemt at fortælle mig, at South Portland er ligesom Sanderum om søndagen: næsten ingen busser! Så måtte jeg jo gå til den alternative bus - 2 1/2 km væk! Nu synes jeg normalt ikke, at 2 1/2 km er voldsomt, men det styrtregnede. Og jeg kunne ikke lige finde ud af at ringe efter en taxa - så afsted med fuld oppakning. Jeg fik backpacken i jubilæumsgave for 7 år siden, og regn-overtrækket har aldrig før været i brug. Det har det så nu... Den næste bus skulle ifølge Viola ‘ankomme snart’. Den kom bare ikke... Så en dame ved stoppestedet foreslog, at vi delte en taxa videre. Og hun vidste what to do 😉
Endelig på Greyhoundbus-stationen. Søde Dave i billetlugen skulle lige høre, hvor jeg kom fra, for så at tiltale mig på klingende norsk (som jeg s’gu’ da heller ikke kan forstå). Hans farfar var kommet fra Norge for maaange år siden.
Bussen ankom præcist, men blev over en time forsinket - søndags-trafik fra sommerhusområdet mod storbyen, tænker jeg? Boston station er kæmpestor, lettere uoverskuelig - og uden taxaer i styrtregnen. Når den éne af de 3 -TRE- anviste metrolinjer i rap så er under ombygning...
Den meget smukke kuppel på Boston South Station
Tre forskellige metro-linjer efter hinanden! Metroer er ret logiske at finde vej i - hvis ellers de ikke er lukkede 😳
Hallo dame i informationen - bude du ikke ha’ vidst dét???
SÅ trængte jeg til at nå målet! Først valgte jeg en forkert opgang og dernæst var der lige dét med, at deres 3. etage kalder vi 2. Værelset er nogenlunde ok, men lejligheden.... Svarer på ingen måde til den pæne beskrivelsen.... Så er der kun ét at gøre: rødvin og i seng! Lige dér er dét det eneste, der virker, véd jeg af erfaring 😉 Amerikansk, ‘traditionel’ rødvin nede fra kiosken er så noget værre, sødt sprøjt!
GODNAT - i morgen er atter en dag 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar