127. Sri Lanka. Sigiriya

UNESCOS verdensarvs-liste omfatter hele 8 steder i Sri Lanka. Ét af dem er Sigiriya ca. midt i landet og det nordligste, jeg planlægger at komme under mit besøg.

Sigiriya er en 200 meter høj, fritliggende klippeknold midt i junglen. 

Her byggede kong Kasyapa omkring år 477 e.K. et vidunderligt citadel på bjergtoppen omgivet af skønne haveanlæg med talrige vandbassiner både på toppen og ved klippens fod. Visse historier fortæller,  at det var hans far, der startede byggeriet. Men da Kasyapa havde dræbt ham og jaget sin bror i landflygtighed, stod vejen ham fri til at færdigbygge citadellet og hér leve det søde liv. Senere kom broren hævntørstig tilbage, og i afmagt skar Kasyapa halsen over på sig selv. Dét sted måtte jeg se! 

Så iført neongule støttestrømper (tak for tippet, Mette!) og vandrestøvler med indlæg gik turen gennem mit landlige, meget smukke hood ad småvejene derud. Hovedvejen er ikke noget for Besse på for lille cykel, i den "forkerte side" og uden fodbremser!

Det gjorde så også vejen længere end de 3 km, der angiveligt skulle være fra mit homestay. Meget længere. Og jeg kom for sent af sted, fordi Mamma her på stedet diskede op med dejlig morgenmad - dét havde jeg glemt, hører med! 

Med en 30-$ billet i hånden startede turen deropad. 1250 trin - piece of cake? Øhh nej, hele kagen, en stor én! For efterhånden bagte solen ret meget...

Opad gik det, forbi nogle af de 21 resterende, af ialt ca. 800, klippemalerier af sky- og lynjomfruer. 1500 år har de overlevet, og de er fantastiske. Billederne er lidt snyd, for der måtte ikke fotograferes. Reelt heller ikke på museet, hvor de er fra....

Dernæst forbi spejlmuren - en blankpoleret stenmur, der kaster solens stråler tilbage som et spejl. Denne mur er fuld af indhugget graffiti. Dette 'nymodens pjat' er så dateret tilbage til ca. år 800 e.K. og udgør en væsentlig del af Sri Lankas tidligste litteratur! Nå, nogle vandaler har nu også tilføjet mere nutidige skriblerier! 

Oppe på Løve Plateauet står resterne af en kæmpe indgangsportal - formet som en løve - til selve borgen. Man har beregnet, at løvens hoved engang var indgang til citadellets aller-vigtigste bygning, Kongens bolig, højt deroppe. Nu står kun poterne tilbage. 

Man går ind mellem løvens poter - men det føles nu mere som direkte i løvens gab! For nu går det seriøst opad....

Pust, støn... Helt ærligt var jeg lige ved at opgive, men en opsynsmand fortalte, at der var mindre end 200 trin tilbage. Og så...

.. så var jeg oppe! Og det var ubeskriveligt smukt og hvert eneste trin værd!

Nedturen var nem nok, jeg var nærmest lidt høj af begejstring!

Museet, som billetten også gav adgang til, så noget afdanket ud, men viste sig at være virkelig godt. Bl.a. en film, der viste, hvordan borgen må have set ud i sine velmagtsdage. Imponerende! 

Og så bare på cyklen og hjemad lige i middagsolen, gisp! Hjem til en kold øl på terrassen? Nix, her 'hos os' serveres ikke alkohol. 

Men så meldte bager-tuk-tuk'en sin ankomst. Den kan høres på lang afstand med sin psykedeliske udgave af Für Elise! Og man kan få et sukkerbrød for mindre end en daler! Så klar igen til næste punkt:  

fatter i huset, der tog mig med på havevandring, og det var rigtig sjovt. De dyrker bla. Jackfruits, auberginer, mangoer, papaya, kanel, peber og ingefær. Og overalt smutter små, søde egern rundt. Dejligt sted trods ringe standart, familien er så søde.