onsdag den 19. april 2017

146. Sri Lanka. Galle

Fra Mirissa til Bentota er ca 90 km. Trods hotel-fatters ivrige forsøg på at sælge mig en taxatur til 4000 lkr (200 kr) for de første 40 km til Galle, vælger jeg at tage bussen. Den koster 60 lkr (3kr) og jeg får siddeplads hele vejen! I Galle afmonterer jeg - for en daler og et fint udleveringsbevis - backpacken og går ud for at finde mit 5. af de 8 punkter, UNESCO har udpeget som bevaringsværdig kulturarv i Sri Lanka: Galle Fort. 



Fortet blev bygget af portugisere i 1400-tallet og siden udbygget og forstærket af hollænderne i 1600-tallet. Og skønt stilen er umiskendelig europæisk, falder hele den gamle, befæstede by så flot ind i det omgivende landskab. Også fordi der - naturligvis - hersker en vis grad af forfald ;-) I dag er den militære funktion forsvundet, fortet er mere bare en charmerende 'by i byen'. 









Og så er man jo lidt miljøskadet og noterer sig straks, at der er et bibliotek...




Det er et rigtig dejligt sted med kølige luftninger at tilbringe dagens varmeste timer. Desværre når jeg ikke lige at opdage, hvor sololien ikke er smurt ordentligt ud, men perler på huden - det blærer op, så i aften er min pænt brune arm nok endnu mere leopardplettet...



Så kan hun måske lære det, kan hun....

Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke af magelighed valgte Galle fra. Det er en helt ny byoplevelse her i landet. Men togturen videre til Bentota er det sædvanlige, totalt proppede uden mulighed for 1-klasse billetter. Det er stadig dét der nytår, der påvirker den kollektive trafik!


3 kommentarer:

  1. Det ville være dejligt, hvis du skrev, hvad priserne svarer til i kroner 👍🏻

    SvarSlet
  2. Jeg ville nok bruge solcreme i stedet for olie når det er så varmt.
    Skal du så tilbage til fatter / mutter / datter ?

    SvarSlet
  3. Nej, ikke tilbage men videre frem. Valgte den lette olie fremfor den seje creme fordi jeg jo netop var blevet brun på armene

    SvarSlet