🎶 -og stormen suse'd og gjor' halløj,
Jeg havde hjemmefra udvalgt et firma, der skulle have havbiologer ombord og sikre dyrevelfærd. Men sønnen på mit hotel overbeviste mig om, at det er "all the same" - det handler kun om prisen. Og jeg må så indrømme, at set med mine øjne, holdt det 'frelste' selskab sig da ikke mere tilbage end alle andre...
og bølgen stod som en kæmpehøj,
ja, det var sandelig ingen spøg
imellem... øh - Lanka og Arktis 🎶
Joh, der var pæn bølgegang kl. 6:30 - det ender med at blive en vane - da jeg i Mirissa havn stod ombord på den lille skude, der skulle bringe mig på "skudhold" af alverdens hvaler og delfiner. For første gang i mit liv havde jeg taget en søsyge-tablet!
Ganske få sømil ud for Sri Lanka's sydkyst falder kontinentalsoklen brat, så vi allerede efter ca. 10 sømil (vist ca. 20 km.?) var ude på en dybde på ca. 2 km.! Det er her, man kan være heldig at se verdens største dyr - blåhvalen. Og var vi så heldige? Næh, ikke rigtig!
Ret hurtigt så vi en halefinne forsvinde i dybet. Men så er hvalen på vej ned og lader sig ikke se foreløbig. Så det er mere at gå efter de serier af springvand, som vi godtnok så flere af - men på laaang afstand. Brøkdele af sekunder korte og svære at 'fange'...,Men vi nåede dog to gange at se det kæmpestore dyr, glide i overfladen for så at slå halen op og forsvinde i dybet. Lige netop nok til at få et indtryk af den kolosale krop. Smukt, også på lang afstand, men det var så også dét. Selvom vi cirklede længe i området, så vi ikke skyggen af andre hvaler eller delfiner.
Så er der dét med dyrevelfærden? 10 både var vi afsted fra havnen. Nogenlunde i samlet flok og lige langt fra/tæt på. Motorerne blev slukket, når vi var tættest på. Men egentlig tror jeg ikke, sådan en håndfuld plimsoller gør hverken fra eller til for hvalerne? De har i bogstaveligste forstand hele oceanet, de kan forsvinde i, og jeg tænker, at alle de kæmpestore containerskibe udgør en væsentlig større irritation end os?
Jeg ville gerne ha' set nogle flere dyr, men egentlig er det også helt fint, at det er på naturens præmisser. Skipper var ked af ikke at kunne byde på mere, så der er gratis erststningstur i morgen - hvis jeg ville. Men jeg så, de var der, og det er sådan set nok.
Neejjjj, tag med igen i morgen 😀🐋
SvarSlet