søndag den 2. april 2017

126. Sri Lanka. Sri Lanka


Ankommer kl. 6 en søndag morgen til lufthavnen i Colombo. Og skønt visa er klaret hjemmefra, og det lange ben sat forrest, tager det 1 1/2 time at komme gennem immigration. Da der kun mangler tre før mig i køen, bliver der lukket, og vi bliver ført til en anden kø. Bagest!


Men backpacken kører pænt på transportbåndet og så er det bare ud i varmen og en overvældende vrimmel af mennesker. En tyk kødrand af ventende chauffører med og uden navneskilte, ivrige efter at hverve kunder - men dér er min redning: en gammel, lyseblå skramlebus med skiltet "Colombo Central Bus Station" - jeg er på vej. 

Ved siden af mig sidder en nydelig herre fra banken i lufthavnen. Han er snaksalig og venlig og vil gerne vise mig videre til næste bus i Colombo. Da jeg takker nej, fordi jeg skal ha' morgenmad, inviterer han prompte på morgenmad hjemme hos konen og de to børn. Og "no money, no money"! Men da jeg takker venligt og bestemt "nej!", bliver han inderligt fornærmet og flytter til andet sæde! 


Nå, jeg kan da heldigvis selv finde dén bus, selvom der er mange. Og system er der ligesom ikke i dem.... Men endelig på vej mod Dambulla, en fire timers køretur for 9 kr. Fast køreplan er der vist ikke noget af, aircondition heller ikke -  eller affjedring! Til gengæld komme man tæt på hinanden og der er underholdning! Én der stiger på med en kurv bagværk til salg. Det ligner små, fine Madeleine-kager med chokolade. Dét er det nok ikke, for de dufter krydret og serveres med rå løgskiver og hele chilier. Billet-manden håndfodrer chaufføren af og til. Så er der ham, der sælger guldkæder. De er meget gule - men koster til gengæld kun en dansk femmer. Og så det mærkeligste: en mand der hiver et tyndt glasrør med en hvid substans op ad lommen, brækker et stykke af røret - og gnasker det i sig! Jeg sværger, det er glas! Sådan en slags fakir måske? 


Imens lunter vi i sneglefart ad hovedvejen. Der er ikke rigtig nogen byer, men hele rabatten er plastret til med hytter, boder og oceaner af reklameskilte. Af og til lidt tættere bebyggelse og 2 gange noget, der kan kaldes byer. Den rare billetmand får mig sparket ud i Dambulla, for skilte er der ikke nogen af. Eller de drukner i reklamer? 

Og så over i en tuk-tuk for de sidste 10 km. til mit beskedne, men helt ok logi. 


Kaffen er ok - jeg er landet :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar