138. Sri Lanka. Ella

Man kan køre ad landevejen fra Nuwara Eliya til Ella. Det er ca. 55 km. Men man kan også tage en bid mere af den vidunderlige togtur heroppe i bjergene. Så tager det 3-4 timer! For en dansk 50'er er der 1.klasse billet med garanteret siddeplads i den sidste vogn med panoramaudsigt. Her er kun turister, men dermed mange at snakke og udveksle erfaringer med. En ung irlænder får mig næsten overbevist om, at jeg snarest bør besøge Colm Tóibin's hjemland. Da samosa-sælgeren kommer forbi, gumler hele vognen om kap. Posen er tydeligvis hjemmegjort - af én eller andens biologirapport vist!

Turen byder på udsigter så svimlende, at hverken ord eller billeder kan beskrive det.

Og så bli'r det Ella og det fineste Forest Homestay. Og nej, jeg er stadig kun én person ;-)

Ella er i virkeligheden en ganske lille by, men den overvældende natur har gjort den til et turistcentrum, så der er til overflod restauranter, barer, fancy butikker - og vaskerier. Mens jeg nyder en stor, kold Lion-øl, kommer skyerne pludselig rullende ind over byen. Vi er i en højde af godt 1000 meter over havet. Underligt syn, det ligner røg. 

Ella er omgivet af fantastisk natur. Heriblandt hele 2 bjergtopppe, man kan klatre op på, men foreløbig tager jeg "en ligeud". 

Det er forbudt at gå på skinnerne - men alle gør det alligevel! Politivagten, der vinker mig ind undervejs, vil da også kun byde på en pause i skyggen, en kop te fra deres private thermokande og en snak. Det er sikkert også kedeligt at stå dér og tygge betel hele dagen! 

Når der kommer tog,  sker det langsomt og larmende, så man hopper blot af sporet. Jeg gungrer i jorden med min vandrestav for at fortælle eventuelle slanger, at hér kommer Besse altså! Det er lidt grænseoverskridende at gå ind i en snæver tunnel uden at kende køreplanen...

... men den er ganske kort, og der er plads ved siden af sporet. Der er klaser af flagermus oppe under loftet. 

Og så, efter måske 3 km., er jeg ved målet: Nine Arch Bridge - et formidabelt bygningsværk der leder togskinnerne over en dyb slugt. 

Broen er bygget helt uden brug af stål under 1. Verdenskrig. Historien fortæller at, da englænderne ikke magtede byggeriet,  overlod de opgaven til en lokal mand. Han fuldførte det så hurtigt og især så billigt, at englænderne betvivlede broens kvalitet. Som bevis på bæreevnen, tilbød entreprenøren at lægge sig under de høje buer, når det første tog skulle køre over. Broen holdt, og det gør den stadig! Et flot syn, ikke mindst når man har timet det, så der netop kommer tog (rent held ;-) )