Når man ikke kan sove for raslende ventilator og frække egern på taget i min mildest talt 'afslappede' cabana på tangen mellem hav og lagune, kan man ligeså godt gå tur. Her er trods alt også 'kun' 29 grader!
På verandaen snubler jeg næsten over en varan, bare en lille én, højst 75 cm. incl. halen. Den er mere bange for mig, end jeg for den - men jeg tænker lige tanken, at er her varaner, må der også være byttedyr for varaner....,
Så bare over vejen, en smal grusvej, og jeg er på stranden:
Og så står solen op til endnu en smuk, men garanteret gloende varm, dag. Varmen er for voldsom til mit temperament!
Jeg er alene på stranden bortset fra hundene og masser af eramitkrebs. De er sjove, som de spæner over sandet i alle former for skaller. Skaller er der ellers ikke mange af, den stærke brænding knuser dem vel.
Og så tror jeg, at der er spor efter skildpadde-unger, der er draget til havs - men det er bare krabbespor, fortæller min airbnb-vært. Senere på ugen håber jeg virkelig at se skildpadder også!
Regulær Bounty-strand, men stegende hedt er her!
Man fornemmer Ries pande er fugtig - men sikke oplevelser! 💟 hav en dejlig dag 😎
SvarSlet