Dagens store udfordring blev at komme fra Dambulla til Kandy med lokalbus. Umiddelbart vel nemt nok med busstop lige udenfor døren, kun 62 km's afstand og en billetpris under en femmer? Ahr, ikke helt nemt....
Bussen ankom stopfuld, men jeg og min monster-backpack blev da hevet ind. Til ståplads - og sådan forblev dét. Ingen rejser sig for nogen! Jo, for munke - også de unge :-)
Og så gik det derudad med virkelig nærkontakt med de omkringstående, når chaufføren snoede bussen som en ål mellem den øvrige trafik. Hjemme bliver mine bremseskiver 'belagte', fordi jeg bremser for blødt. Dét problem har chaufføren da ikke.... mine blå mærker vidner om utallige hårde opbremsninger! Og tiden gik. Og gik! Da der var gået 1 1/2 time begyndte jeg at tro, at jeg var kørt for langt? Der er ligesom ingen skilte, ikke med vores bogstaver i hvert fald! Men billettøren havde vist styr på mig, han viste bare fremad-fremad og storsmilede.
Min nye udsigt fra terrassen
Og ja, så blev det Kandy.
Så skulle jeg bare finde Eagles homestay. Som jeg huskede det på kortet - ret tæt på busstationen? Helt forkert!!!! Burde navnet Eagles have givet et fingerpeg?
Tuk-tuk-driveren påstod, han vidste hvor det var og ville køre for 300 lkr. Helt fint - men han anede det reelt ikke, og kunne tydeligvis ikke læse engelske bogstaver. Så vi var ret langt ude på herrens mark, før jeg fik ham til at ringe til homestay'et - og så steg prisen da lige til 1000 lkr. Og indrømmet - da vi var langt oppe ad det øde bjerg, og han havde inviteret mig ud at danse (!!! Hallo makker, du er ca 22, men måske mere gigolo end driver? Dét har jeg dog aldrig været udsat for før. Smigrende - eller fornærmende? Jeg hælder absolut til det sidste!!!) turde jeg ikke rigtig andet end acceptere prisen for kørslen! Men da han så, vel fremme forlangte yderligere 400 lkr, svarede jeg ved at stå ud og fotografere hans nummerplade. Så fes han af!
Til gengæld for den dumme oplevelse viste det sig, at bortset fra beliggenheden oppe på bjerget - hvilket faktisk giver en behagelig luftighed og kølighed - er det drømmestedet! Homestay i bedste betydning, lækker morgenmad serveret på den yndigste terrasse, selvom klokken var næsten 12, hængesofa på tagterrassen. Også solseng, men den er nu optaget :-)
Bessemor i huset er mega sød og taler ret godt engelsk. Jeg skal hilse deroppe på Adams Peak, hvis altså....
Her er simpelthen perfekt til et par dages afslapning. Så må Kandy dernede da sådan set ha' sig selv ;-).... Hvor spændende kan et tempel egentlig også være, selvom det indeholder en af Buddhas tænder? Man får den ikke engang at se :-)
Kunne du ikke skrive, hvad priserne svarer til i kroner? Så vi ved, hvor meget du er blevet snydt 😂
SvarSletåh, mindes dengang en taxa med overlæg kørte mig til forkert lufthavn midt om natten... man bliver lidt træt!
Først forskrækket. Vel fremme:ret sur. Over både snyderiet og hans frækhed!
Slet300 lkr=15 kr
Det skal åbenbart være skidt før det bliver godt :-) Søde Rie, du er bare så god til at klare dig. Fotografere nr.pladen, hi-hi, godt gået altså :-) Så skønt for dig du ligesom er landet i paradis. Du må også trænge til noget afslapning efter den kickstart du har haft. Håber solsengen bliver ledig :-) Kæmpeknus
SvarSletSolseng i skygge altså :-)
SletJeg tig hængesofaen i stedet
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet