Klokken er 5:15 og udenfor min natural lodge er der bælgmørkt og fyldt med underlige dyrelyde - og klare stjerner. Ved lommelygtens lys finder jeg ud til vejen, hvor en Van samler mig op. Jeg skal nemlig på ballon-færd. For første gang ever!
Og så ind over regnskoven. Skipper lader fartøjet gå så langt ned, at trætoppene, strejfer bunden af kurven - men han har så fuldt styr på flyvningen, at det kun er sjovt. Ellers er flyvehøjden 600 meter.
Da jeg derhjemme ligesom måtte sande, at udfordringen med Adams Peaks 5500 trin måske var skudt over målet, bestilte jeg en ballontur i stedet. Til vejrs vil jeg - selvom jeg kviede mig noget ved at slippe godt 1400 kr for 1 1/2 times spas. Nu må vi så se, om det er dét værd...
Fremme ved pladsen er folkene allerede i gang med at 'puste ballonen op' - den virker voldsomt stor -
- og vokser og vokser.
Der fyres grundigt op og endelig -
- er kurven klar til indstigning:
Hullerne på siden er 'trin' til indstigning, bare op over kanten med dig, Besse! 8 personer er den vist beregnet til, 4x2 - og så lige Besse! Og så - afsted!
Først en runde over søen, mens solen ret hurtigt står op.
En flok traner lader sig vække af deres morgensøvn, da vi kommer tæt på, mens vi glider videre i den store stilhed. Alle er stille, eller taler kun dæmpet sammen. Ufatteligt smukt, ligefrem gribende. Og ikke den mindste smule angstprovokerende.
Vi driver over små landsbyer, hvor folk peger og vinker, mens vores kæmpeskygge tegner sig på markerne.
Men så er turen efter en time allerede forbi - desværre! Vi bliver modtaget af landsbyens beboere og medarbejdere med champagne.
En fantastisk oplevelse er forbi og efterlader kun ét problem: hvornår kan jeg flyve igen over så smukt landskab...
Du er for nice 👍🏻
SvarSletÅh Mette, det var så stort 😄
SvarSletDet lyder ret fantastisk rie 😀
SvarSlet