151. Sri Lanka. Colombo

Så kom man til storbyen....

Selvom Sri Lanka kun er 1 1/2 gang større end Danmark, bor der fire gange så mange og godt 2 millioner af dem i eller rundt om Colombo.  Det er en pænt stor by! Og en varm by...

Jeg havde jo en dum oplevelse med en tuk-tuk ved ankomst og i dag blev jeg 'bortført' af én til en juvel-forretning. Han snakkede om festival og udsalg - men nævnte ikke et ord om smykker! Og senere havde én af dem sørme ikke lige veksle-penge nok.... Ja, det var kun småpenge, men jeg gider ikke det bøvl nu de sidste dage herude! 

Men jeg fik da lavet min sightseeing. 15 km har jeg travet, set præsidentpalæet, bygninger fra den engelske regeringstid samt templer og kirker i hobetal. 

Her det absurd overlæssede hindutempel   Kathiresen Kovril,

og her en minimal del af det kæmpestore og proppede Gangarame tempel ved søen: 

Templet i søen er kun en lille del af hele tempelkomplekset. Den enkle del af de kaotiske mængder af statuer, kunstgenstande, altre etc. - og skrammel! Farverigt og meget underholdende! 

Og så er der den sjove Ul-Alfar Jumma-moské: kæmpestor og farverig midt i handelskvarteret. 

Af og på med sandalerne igen-igen.....

Og når man forholder sig til en guidebog fra 2002, kan det ske, tingene ikke eksisterer mere! Således stormagasinet Cargills - i dag er den smukke bygning bare en tom skal...

Så er der mere liv i bazargaderne omkring banegården. Ganske overvældende i varmen faktisk. Wow, nogen stof-butikker bla. Farvestrålende og sjovt. 

Men ellers synes jeg mest Colombo er fattig, rodet og beskidt. Hvad er det, der mangler i forhold til f.ex. Bangkok? For østens andre storbyer er også beskidte og rodede. Og Colombo har også smukke både nye og gamle bygninger. Men - synes jeg vist - mindre charme. Og nu har jeg endda fået styr på op og ned, øst og vest...,

150. Sri Lanka. Skod...

Dagen startede så fint med tempelbesøg med min søde værtinde og bagefter aflæsning ved bussen til Colombo. De lærte mig noget nyt: der er to typer busser, de almindelige (afprøvet og ret rædsomme) og dem med pladser og AC. For bare 7,50 kr strøg jeg de 85 km til Colombo, blødt bænket i veloursædet.

Da busstationen og markedet bag var sindsygt at slæbe backpacken rundt i,  spurgte jeg en politibetjent om bagageopbevaring. Det blev så på politistationen, lige ved siden af cellen. Og jeg siger jer: smugl aldrig narko i Sri Lanka. Sådan en celle ville I ikke ønske at havne i! Men de søde politifolk var meget venlige. Desværre ku' de nu ikke rigtig hjælpe mig til mit airbnb-sted. Adressen var simpelthen for mangelfuld - eller deres læsefærdigheder udi engelsk? Colombo fylder 40 km2, og de er måske bare ordenspoliti ved busterminalen? 

 Hmm, og så var det, jeg røg i tuk-tuk-fælden! Driveren vidste godt, hvor det var, og så glemte jeg lige at aftale pris! Det stod mig så i godt 80 kr, og burde bestemt højst ha' kostet 25! Og så var Isuru ikke hjemme, og svarede stadig ikke og jeg havde ingen wifi og jeg var træt og svedig..... Men døren var ulåst, så jeg ku' læsse backpacken af, 

- det lokale supermarked bød på en 'landsmand' og i tasken har jeg en rigtig øm roman. Så jeg overlever nok at være havnet i afrakket lejlighed i røvkedelig forstad :-)

149. Sri Lanka. Skildpadder

På strandene syd for Bentota går de store havskildpadder på land for st lægge æg i sandet. Af de ca. 100 æg pr. gydning - eller hvad det nu hedder - klækkes ca.10, og de små, bløde og sårbare unger begiver sig straks ud i deres rette element - oceanet. Hvis de da ikke bliver ædt undervejs!  Måske p.g.a. deres lækkerhed, måske p.g.a. af forurening og andre menneskeskabte forbandelser er bestanden i stærk tilbagegang. Der må handles - og det bliver der!

Syd for Bentota ved Kesgoda ligger skildpadde-hatcheries - klækkerier - nærmest på stribe. Ét af dem har tilsyneladende et særligt godt ry ang. dyrevelfærd. Dér kører min tuk-tuk mig ud - tror jeg. Måske vælge han en fætters sted? 

Farmen opkøber nylagte æg, som de lokale graver op af sandet. De mærkes med dato, så man har helt styr på, hvornår de klækkes. De nyklækkede unger opbevares i bassiner i 3-4 dage - hvor de tydeligt ændrer hårdhed i skjoldet - og sættes ved aftentid ud i sandet, hvorefter de som trukket af en snor piler direkte ud i havet. 

Og det er så her, alle vi turister kommer ind i billedet. For 150 kr får jeg en grundig rundvisning, får lov at flytte nyklækkede unger (?) fra sandet til bassinet og senere sætte lidt ældre unger fri. 

Undervejs præsenteres jeg for en del voksne skildpadder, der har misdannelser, så de ikke kan klare sig i naturen. Altså, jeg ville mene, at de burde aflives - nok ret fjernt fra buddhistisk tankegang....? 

Undervejs præsenteres jeg også for deres donationsbox, ret markant faktisk! 

Men så bliver alle forbehold glemt, det er tid at sætte unger ud! Og fordi jeg er så sød - eller fordi det er min faste drivers fætter og jeg er alene på turen??? - får jeg lov at sætte hele 15 små luffe-basser fri. Wow! I samme sekund de rører sandet, vender de sig som trukket af en magnet og spæner mod havet. Deres små luffer hvirvler rundt som propeller. Det ligner regulært kapløb. Så bliver den første ramt af brændingen, bliver slynget tilbage på stranden, men møver sig ufortrødent ud i vandet igen - og er væk! 

Ja, jeg véd ikke, hvad jeg skal tro om dyrevelfærd etc.  Eller det ved jeg måske netop nok.... Men ikke desto mindre er det en vildt sjov oplevelse. Og uanset hvad man skal mene, svømmer mine 15 små turtler nu glade rundt i det store ocean 😄

148. Sri Lanka. Flyvende hunde

Dagens første tur er en bådtur opad Madu Ganga River. Først fra kajpladsen ud til havet og bagefter langt ind i mangroveskoven.

Den unge kaptajn peger og forklarer - desværre forstår jeg ikke ret meget... f.ex. er han meget stolt af denne fugl, som åbenbart kun lever i Sri Lanka. Desværre går navnet tabt i sprogforbistring... En mudderklire måske...? Men isfugle er der mange af og skarver? 

Vi ser også nogle små varaner og en enkelt plettet fætter, en salamander måske? 

Så krydser vi over den brede flod til en ø, hvor store fugle svæver i luften - tror jeg! Men det er ikke fugle, det er flyvende hunde. De hænger i klynger, blafrer med vingerne for at afkøle sig og tager sig af og til en lille flyvetur, mens de larmer som ind i he..... Mageløst!

Da jeg som barn læste om flyvende hunde, tror jeg nok, jeg tænkte i schäfere og dalmatinere - det er så nok snarere som pekingesere. Men med store vinger, meget betagende. 

Skønt de flyvende hunde er en slags flagermus, orienterer de sig ikke ved lyd.  Deres syn er så ganske glimrende, og deres lugtesans også. Vampyrer er de heller ikke, de spiser kun frugt! 

Senere sejler vi ind i mangroveskoven, hvor 'hundene' larmer over os. Mangroveskoven - varm, tæt, lidt uhyggelig. Og krokodiller er der også - dog kun nogen små nogen, måske 75 cm. Skipper fraråder mig dog at stikke fingrene derned! Han viser mig én, der ligger og ligner en gren. Jeg kan faktisk ikke selv få øje på den på billederne.... senere spotter jeg selv én i bevægelse, men længere væk. Jeg har ikke det store held med de der dyr tæt på.... Men pyt, jeg har synet fastbrændt på nethinden. 

Jeg bliver da også sejlet ind til bredden, hvor nogle unge mænd har en lille krokodille, som man - mod god betaling selvfølgelig - kan lade sig fotografere med. Nej tak! 

147. Sri Lanka.Tøjet

Altså - Sri Lanka er, hvad dress-code angår, lige mig. Man går åbenbart klædt præcis som man vil! De fleste uden smålig skelen til, om tingene passer sammen eller klæ'r én. Og har man så lyst til at 'klæde sig ud', er der jo altid mulighed for at trække i sari!

Udvalget er enormt:

 - og så absolut til at betale! 

Jeg må næsten ha' sådan én, for rent bortset fra, at de er meget smukke og giver bæreren en vis grad af elegance, har jeg præcis den rette attribut at putte i mellemrummet mellem skørt og top! Ikke helt rette farve, men samme fylde :-D

Og så er der vel også et vist match til den utroligt sexy mande-beklædning....

146. Sri Lanka. Galle

Fra Mirissa til Bentota er ca 90 km. Trods hotel-fatters ivrige forsøg på at sælge mig en taxatur til 4000 lkr (200 kr) for de første 40 km til Galle, vælger jeg at tage bussen. Den koster 60 lkr (3kr) og jeg får siddeplads hele vejen! I Galle afmonterer jeg - for en daler og et fint udleveringsbevis - backpacken og går ud for at finde mit 5. af de 8 punkter, UNESCO har udpeget som bevaringsværdig kulturarv i Sri Lanka: Galle Fort. 

Fortet blev bygget af portugisere i 1400-tallet og siden udbygget og forstærket af hollænderne i 1600-tallet. Og skønt stilen er umiskendelig europæisk, falder hele den gamle, befæstede by så flot ind i det omgivende landskab. Også fordi der - naturligvis - hersker en vis grad af forfald ;-) I dag er den militære funktion forsvundet, fortet er mere bare en charmerende 'by i byen'. 

Og så er man jo lidt miljøskadet og noterer sig straks, at der er et bibliotek...

Det er et rigtig dejligt sted med kølige luftninger at tilbringe dagens varmeste timer. Desværre når jeg ikke lige at opdage, hvor sololien ikke er smurt ordentligt ud, men perler på huden - det blærer op, så i aften er min pænt brune arm nok endnu mere leopardplettet...

Så kan hun måske lære det, kan hun....

Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke af magelighed valgte Galle fra. Det er en helt ny byoplevelse her i landet. Men togturen videre til Bentota er det sædvanlige, totalt proppede uden mulighed for 1-klasse billetter. Det er stadig dét der nytår, der påvirker den kollektive trafik!

145. Sri Lanka. Ayurveda-massage

Efter 6 timer i samme sæde på hvalsafari må det lige være sagen med massage?

'Sønnike' booker en tid til mig, jeg kan lige nå et bad først. 

Seancen starter med, at moren udspørger mig om de underligste ting - om jeg er rastløs, nemt bliver begejstret, taler meget (!!!) etc. Ikke noget fysisk, kroppen taler måske for sig selv? 

Og så går den knap så blide datter i gang! Ikke noget med velduftende rum med stille musik eller behagelige pyjamasser! Nej, en plasticbriks med hovedvejens trafikstøj på den anden side væggen og en raslende ventilator, der hvirvler støv og hede gennem luften. Ikke udpræget luxuriøst! Og hun tager godt ved, der æltes, vrides og bankes, og  til sidst bliver jeg 'brændt' grundigt på venstre hofte og ben med store, glohede urtekompresser. Men kun venstre ben! Hmm, så kan hun måske alligevel noget, for det er venstre ben, der holder for, når ryggen driller! 

Bagefter fortæller moren mig, at bekymring og psykisk ubalance giver fysiske smerter. Jeg skal slappe mere af - spise varm, men ikke for stærk mad og sove nok. Finito! 

Hun sagde altså hverken noget om kaffe eller alkohol, så nu skal jeg på stranden til Happy Hour, og nej tak - jeg kommer ikke igen i morgen! 

144. Sri Lanka. Whale-watching.

 🎶 -og stormen suse'd og gjor' halløj,

      og bølgen stod som en kæmpehøj,

       ja, det var sandelig ingen spøg

       imellem... øh - Lanka og Arktis 🎶

Joh, der var pæn bølgegang kl. 6:30 - det ender med at blive en vane - da jeg i Mirissa havn stod ombord på den lille skude, der skulle bringe mig på "skudhold" af alverdens hvaler og delfiner. For første gang i mit liv havde jeg taget en søsyge-tablet!

Jeg havde hjemmefra udvalgt et firma, der skulle have havbiologer ombord og sikre dyrevelfærd. Men sønnen på mit hotel overbeviste mig om, at det er "all the same" - det handler kun om prisen. Og jeg må så indrømme, at set med mine øjne, holdt det 'frelste' selskab sig da ikke mere tilbage end alle andre...

         

Et forsøg på at vise bølgegangen....

Ganske få sømil ud for Sri Lanka's sydkyst falder kontinentalsoklen brat, så vi allerede efter ca. 10 sømil (vist ca. 20 km.?) var ude på en dybde på  ca. 2 km.! Det er her, man kan være heldig at se verdens største dyr - blåhvalen. Og var vi så heldige? Næh, ikke rigtig! 

Ret hurtigt så vi en halefinne forsvinde i dybet. Men så er hvalen på vej ned og lader sig ikke se foreløbig. Så det er mere at gå efter de serier af springvand, som vi godtnok så flere af - men på laaang afstand. Brøkdele af sekunder korte og svære at 'fange'...,Men vi nåede dog to gange at se det kæmpestore dyr, glide i overfladen for så at slå halen op og forsvinde i dybet. Lige netop nok til at få et indtryk af den kolosale krop. Smukt, også på lang afstand, men det var så også dét. Selvom vi cirklede længe i området, så vi ikke skyggen af andre hvaler eller delfiner. 

Så er der dét med dyrevelfærden? 10 både var vi afsted fra havnen. Nogenlunde i samlet flok og lige langt fra/tæt på. Motorerne blev slukket, når vi var tættest på. Men egentlig tror jeg ikke, sådan en håndfuld plimsoller gør hverken fra eller til for hvalerne? De har i bogstaveligste forstand hele oceanet, de kan forsvinde i, og jeg tænker, at alle de kæmpestore containerskibe udgør en væsentlig større irritation end os? 

Jeg ville gerne ha' set nogle flere dyr, men egentlig er det også helt fint, at det er på naturens præmisser. Skipper var ked af ikke at kunne byde på mere, så der er gratis erststningstur i morgen - hvis jeg ville. Men jeg så, de var der, og det er sådan set nok.