Hvor heldig kan man være? Det er fredag - og netop fredag er der Five o'clock Tea på Hua Hins berømte jernbanehotel fra omkring år 1900, i museums-cafeen bevaret fra dengang. At hotellet så i mellemtiden er blevet til et fancy resort ændrer ingenting.
Der sad hun så, Besse, og følte sig som kolonitidens overklasse - næsten... Backpackens udvalg lægger måske lidt en dæmper på stilen?
Men udsigten til hotellets park var i hvert fald stilfuld!
Og cafeen også!
Og så blev der ellers guffet! Grovædt faktisk! Der var alt, hvad man kan drømme om af lækkerier. Fra små kanapeer og augurke-sandwiches, over diverse former for kager til macarons, fromager og is etc. Ufatteligt lækkert!
Og een portion til...
Og regningen? Tjah... Det hedder at prioritere! I kr er det alligevel ikke noget at snakke om.
Bagefter tog jeg ud til Khao Tabiab bjerget, også kaldet Abebjerget. Her bor utallige ret nærgående aber og næsten ligeså mange hunde. Aberne så omtrent ligeså tykke og forædte ud som Besse! Nå, i det mindste sk.... jeg ikke på trapperne op til templet. Det gør de, aberne. Meget!
Det er flotte omgivelser, det kan jeg bedre lide end at se du sidder bag på uden styrthjelm. Husk nu at passe på dig knus
SvarSlet