106. Thailand. Slow-train to Hua-hin

I færgelejet ved Chumporn herskede samme systematiske kaos. I løbet af no time befandt jeg mig dog forrest, øverst i en dobbeltdækker-bus på vej mod stationen i Chumporn. I selskab med en sympatisk ung backpacker ved navn Laura, fra Frankfurt. Der sad vi med hvert vores kort og vidste ikke rigtig...

Oversigtstavlen på stationen gjorde det ikke just lettere...

... men mit valg blev toget nordpå, som skulle til at køre NU. Lettet for knap 80 kr, fik jeg anvist plads for, over de næste 3 1/2 time, at køre de 200 km til Hua Hin. Men så var der sandelig også 2 'måltider' inkluderet!

Fisken ser lidt skummel ud, men smagte godt. Suppen lidt værre -

- og kaffen havde ikke noget at lade storebæltfærgens ditto høre...

Vel fremme i Kongernes gamle sommerby stod jeg lige ud til historien: Kongens  private ventesal. Kong Bhumibol har indtil for få år siden brugt byen til rekreation. Nok nødvendigt, når man i en alder af 89, efter megen sygdom nægter at abdicere?

Det ligner et dukkehus, men er Kongens Ventesal. Selve stationen er ligeså nuttet.