3.klasse på bumletoget
Phetchaburi er hovedstad i provinsen af samme navn, men trods sine ca 40.000 indbyggere, virker den ret provinsiel. Her er ikke skyggen af skilte med 'normal' skrift, ingen taler engelsk og natmarkedet er noget mindre tilpasset turister. Der er så heller ikke nogen - andre end mig og franske Claire, som jeg mødte på vej op til templet og paladset oppe på bjerget. Der var kabelbane - og horder af aber...
Et andet af byens templer virkede sørgeligt forsømt og trist, skønt meget gammelt og egentlig smukt. Den lille hytte i søen er et "bibliotek" - opbevaringssted for de gamle, hellige skrifter. Anbragt midt i vandet som værn mod diverse krible-krabler, der har appetit på gamle papirer
Og så hjem til det noget (for) primitive logi, for st vaske fødder måske? Og guffe noget sf Phetchaburi's specialitet: søde sager.
Besse's vindue med det blå gardin
Aner ikke, hvad det er - men de kulørte smager helt godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar