Floden Mao Nam Chao Phraya slår, måske 30 km. nord for Bangkok et gevaldigt sving. For at afkorte sejlturen gravede man for 300 år siden en kanal, hvorved øen Ko Kret opstod.
Jeg har ikke det det skæve tårn i Pisa. Men jeg har set den skæve stupa i Wat Poramai Yikaest på Ko Kret!
Og i heden behøvede man da heller ikke vansmægte - jeg mødte en kaffevogn - is-kaffe lige til at hænge på styret!
Øen er fra gammel tid bosted for Mon-folket, der har påvirket kogekunst og pottemager-kunst. I dag tjener øen først og fremmest som 'grønt åndehul' for Bangkok. For jeg oplevede aldrig, at vi kom 'ud af byen'! Der er i weekenden rigtig mange mennesker, men en torsdag morgen var jeg omtrent den eneste besøgende. Det gav masser af tid til venlig opmærksomhed fra de fastboende!
Med bus derud og så var det lige med at finde den rigtige færge. Katastrofalt at komme til at tage en forkert, det koster trods alt hele 3 bath og 5 minuttet pr. tur! Indrømmet - jeg tog fejl første gang!
Øen er ganske lille, 6 km. i omkreds. Der er lavet en cementsti hele vejen rundt, hævet over kanaler, sump etc. Meget cykelvenlig - når man ser bort fra stiens ringe bredde og de mange, mange hunde!
Til gengæld lykkedes det mig ikke at opdrive den særlige ret, der skulle være øens speciale. Måske heldigt nok, for ingen anelse om, hvad det er! Men ris med omelet og suppe - det ved man, hvad er! Og med den udsigt er det gourmetmad!
Øens anden helt store specialitet er pottemageri. Og her blev det svært.... Så så man Besse med en potte i favnen - omtrent så stor som en suppegryde -
- og det går jo ikke!!! Det gik galt nok endda...
Og homemade 'Tiger-balsam' var der også. Og palmesukker-stads... Og figurer..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar