torsdag den 7. januar 2016

105. Thailand. Kaos - eller system?

Kajen i Ban Mae Hat, hvor jeg nød den smukke solnedgang i fred og ro i aftes, ser noget anderledes ud nu til formiddag!


Det er færgetid! Alle mulige færger til alle mulige destinationer. Jeg købte billet i aftes og skal nu finde den rette skranke at få den egentlige billet udleveret ved. Derefter den rette mole at gå ombord fra, det rette skib at gå om bord på og den rette bunke at droppe backpack'en  i. Kaotisk! 

 
Og så alligevel ikke. Der er masser af personale at spørge, og da først billetten er byttet med et mærke at sætte på tøjet, kostes man helt automatisk i den rigtige retning. 



Så kan man godt nå toilettet også. Også her hersker tilsyneladende systematik!



Man er ikke i tvivl om, hvad man må og ikke må. Det om toiletpapir er dog skudt over målet - her ER ikke noget.... Og sidde på hug på brættet kunne jeg aldrig finde på! 

Og så er man på vej med hurtig-katamaran mod Chumporn på fastlandet. Og derfra ....???




Ingen kommentarer:

Send en kommentar