Siden er der bygget om, bygget til og renoveret i en grad så domkirken udtrykker henved 1000 års arkitektur-historie!
Den første kirke på stedet var af træ og opført af Harald Blåtand - goddag igen min gode ven fra Jelling - men den er der ingen spor af mere.
Den næste var af sten, opført af Estrid for penge hun gik af sin bror Knud den Store, fordi han lod hendes mand myrde! Om denne kirke indgik i det næste byggeri, eller det var to selvstændige kirker, vides ikke. Men i 1170'erne begyndte man at bygge den nuværende kirke under biskop Absalon. Den var ca. 100 år undervejs, og allerede undervejs i byggeriet skiftede byggestilen og dermed det færdige resultat. Siden er flere kapeller og våbenhuse kommet til. Så sent som 1985 kom en tilføjelse, da man lod opføre et udendørs gravmæle for Frederik den 9. og siden Dronning Ingrid. Sømands-kongen hviler nu under en plade med anker, "under fri himmel".
Hovedindgangen er Kongeporten, i ny Peter Brandes-udgave fra 2010. Porten bruges kun til indgang ved kongeligt besøg -
- mens den bruges til udgang ved større kirkelige handlinger, f.ex. bryllup.
Af alle de efterfølgende gravmæler synes jeg, dét for Christian 4. er det flotteste. Han er repræsenteret med et helt kapel med den mest fantastiske malerkunst. De to kæmpestore malerier ja, men ligeså meget vægudsmykningen. Der er de mest fantastiske søjler og stukarbejder... Eller nej, det er der ikke, for det er de flade vægge bemalet, der giver illusionen. Og hvælvet spænder sig i himmelblå med stjerner på. Meget smukt!
Statuen af majestæten selv er udført af Thorvaldsen.
Og kongerne Christian 7. og Christian 10., som jeg 'stiftede bekendtskab' med i Christiansfeld er også repræsenteret.
Og så er der emnet for de seneste ugers vilde avisskriverier - sarkofagen tiltænkt Margrethe 2. og hendes gemal. Hvor Henrik som bekendt, åbenbart i fremskreden senilitet, men stadig bestemt, nægter at lade sig bisætte, når den tid kommer. Den er ellers en spændende, kunstnerisk fornyelse indenfor genren. Modellen er udført af Bjørn Nørgaard, der også tegnede Dronningens gobeliner. Nytænkt, men traditionsfuld og med masser symbolik.
Efter at have oplevet Domkirken, synes jeg, det er utænkeligt, at Henrik ikke skulle ende hér. Hvor mange af de øvrige har vel været "værdige" til stedet? Men det er uvurderlig, dansk tradition!
Som sagt rummer kirken utallige gravmæler. Foruden et museum med bl.a. en kopi af Magrethe 1.'s gyldne kjole. Originalen befinder sig i Uppsala, den indgik i svensk krigsbytte.
Christian 4.'s private loge og altertavlen er også smukke syn,
- ligesom et sjovt over 500 år gammelt, mekanisk ur, der hver hele time opfører et helt lille stykke, hvor Sankt Jørgen dræber den grønne drage, mens Kirsten Klokker slår timeslagene.
Men hvor der er fromhed, er der åbenbart også djævelskab! Bl.a. er der bag alteret en smal, sort gravsten uden tekst. Herunder skulle selveste Helhesten ligge begravet. Og der skal den helst blive, for bare et glimt af den er dødsens! Under stenen ligger underligt nok ikke hesteknogler, men skelettet af en halshugget mand, med hovedet mellem benene? Men helhesten er vel heller ikke af ligefrem fysisk karakter...
I ét af sidekapellerne sidder den lille, grønne djævel Tutivillus. Han er litteraturens onde ånd og sidder dér og gnækker over al den sladder blandt kirkegængerne, han lægger øre til.
Ja, jeg véd da snart ikke, hvad man skal tro. Men vist er det, at Roskilde Domkirke byder på både Verdensarv i arkitekturen og uerstattelig dansk historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar