159. Ries danske Verdensarv-kanon. Kronborg

At komme kørende ad Strandvejen en sensommerdag og få øje på Kronborg ret fremme - dét er der et vist format over. 

Og format var også hvad Frederik 2. ønskede, da han ca.1570 begyndte at forvandle Erik af Pommerns gamle middelalderborg, Krogen, til et storslået renaissance-slot med stærke fæstningsværker. Et slot til at imponere fra både sø- og landsiden. 

Krogen lå, med kun 4 km. over til Skåne, der dengang hørte til riget. Et perfekt sted at inddrive øresundstolden.   På gode dage passerede helt op til 50 skibe, der hver måtte kaste en rosenobel, svarende til værdien af en god okse, i toldkassen. Senere bestemte Frederik 2., at en vis procentdel af lasten ville give mere. Med klausul om opkøbsrettighed! Så hvis besætningen opgav for lav værdi af lasten, havde han retten til at købe skib med last! Formuerne rullede direkte ned i Kongens pengeskrin. Så han havde råd til det! 

Dette nye slot fik navnet Kronborg. På byggeplanen ses tydeligt mønsteret af en krone. 

Det blev opført af de ypperste materialer. Det ydre var bygget af krid-hvide sandsten fra Kongens egne stenbrud på Gotland.

Det indre var også præget af smukke materialer og kunstværker. Til udsmykning af Dansesalen blev bestilt 43 vævede  tapeter, der viste 141 danske regenters portrætter og livshistorier.  Af disse eksisterer endnu 15, hvoraf de 7 stadig hænger på Kronborg.. Som nye nok mindst ligeså smukke som de gobeliner, Dronningen fik i 50-års fødselsdagsgave i 1990.

Det nye slot blev snart kendt i hele Europa som stedet med de virkelig store fester.  

Dansesalen, Europas største, lagde rammer til ufatteligt, overdådige fester med hundredvis af gæster til overvældende ædegilder, hvor 24 retter var minimum. Op til 8 kg. mad pr. deltager var ganske normalt. Når man ikke kunne rumme mere, kom en tjener med fjer, så man kunne kilde sig i halsen og fremprovokere opkastning - så var man klar igen!

To be or not to be...

Rygterne om disse fester var måske grunden til at Shakespeare lod sit drama om den danske prins Hamlet foregå her. Der findes ikke bevis for, at han selv nogensinde har været on location. Men dramaet gør stadig Kronborg interessant ude i den store verden. 

Frederik havde i mange år arbejdet på at blive Nordens mægtigste konge. Men i en alder af 38 måtte han til at tænke på slægtens videreførelse. Derfor lod han hele Europa vide, at han søgte en brud, hvorefter det strømmede ind med miniaturemalerier af mulige kandidater. Lidt den tids "Landmand søger kærlighed" ;-). Han valgte, at Margarethe af Pommern kunne flytte ind på gå.. - øh..slottet. Og det gjorde hun så. Men Kongens øjne faldt i stedet på hans kun 13-årige kusine, Sofie af Mecklenburg, der var med i følget. Det var åbenbar stor og gensidig kærlighed ved første blik. Så han bad Margarethe rejse hjem, ad Pommern til - og så var dét udtryk født! 

Den unge dronning viste sig at være et godt valg, hvad efterfølgere angik. På bare 10 år fødte hun 7 børn, hvoraf det 3. - den første søn - siden efterfulgte sin far som Christian 4. Hun var efter sigende Frederiks store kærlighed, og det menes, at hans initialer FS, ikke står for Frederik Secundus,  men for Frederik & Sofie.

Så ganske ung hun var, var det godt, at slottet havde plads til, at hendes mor, Hertuginden af Mecklenborg, mere eller mindre fast kunne bo på slottet, når det var her hoffet opholdt sig. Sofie selv var en dygtig økonom. Hun var så at sige foregangskvinde for vor tids trend med ikke at lade mad gå til spilde i det store hof - selvom det passer dårligt med de store ædegilder.... Hun endte som enkedronning som en særdeles rig kvinde!

For vi danskere er Kronborg måske mest kendt for Holger Danske, der sidder sovende nede i de mørke kasematter og våger over Danmark. Han nævnes første gang i et mere end 1000 år gammelt, fransk heltekvad. Han var prins af Danmark, men blev sendt som freds-gidsel til Karl den Store, i hvis tjeneste, han udførte heltegerninger. Da hans far brød freden, ville Karl den Store dræbe ham - men hoffets kvinder gik i forbøn for ham, fordi de godt kunne lide ham. Så han gik fri. Det er H. C. Andersen, der med et eventyr fra 1846 placerede Holger Danske netop her, under Kronborg som et udtryk for stærk nationalisme. Efter sigende vil han, dén dag, hvor Danmark virkelig kommer i fare, rejse sig og kæmpe!

Siden da har Kronborg været både brændt og belejret. Men den smukke kirke står stadig intakt. Takket været skikken med at pakke alt løsøret ned, når hoffet var på farten, består en del af interiøret stadig. Bl.a. de uvurderlige tapeter. En del på stedet, noget på Nationalmuseet og andet i Sverige som dele af krigsbytte. Men Kronborg er stadig et fantastisk sted at besøge! 

Unesco optog Kronborg på sin liste over Verdenskulturarv allerede i 2000 som det 3. sted i Danmark. Begrundelsen er, at slottet er et enestående velbevaret renaissance-slot og desuden har haft stor historisk betydning for hele Nordeuropa. 

158. Madrid. Bare mere Madrid.

I Madrid køres en anden døgnrytme end i Odense. Både generelt og for ferieramte Besse! Der er en vrimmel af mennesker på gaden til langt ud på natten, mens det er svært at finde café-morgenmad før 9. Så jeg lapper ud og laver en kop kaffe og går i seng igen...,,

 

Men ikke længe! Kirkerne er jo f.ex. åbne. 

Indtil den store katedral ved Kongepaladset blev indviet i 1993, var Francisco el Grande byens vigtigste kirke, og smukkere kirke kan man næsten ikke tænke sig. Pompøst overlæsset barok - jo-jo. Men gennemført smuk! Kuplen spænder sig over 33 meter, i hele verden størrelsesmæssigt kun overgået af to. I skønhed næppe overgået af nogen! 

Det runde kirkerum omgivet af 6 symmetriske, runde kapeller med hver sin kuppel. Alle pyntet til sidste cm2! Og så så jeg ikke engang al den kunst, bl.a. Goya, der gemmer sig i gemakkerne! 

Efter dette opløftende syn over Segovia-viadukten, der er knap så opløftende. Den er buret inde i glasplader, da den i årevis tiltrak selvmordskandidater i hobetal.... Men den fører over mod højdedraget -

- hvorfra man kan tage Teleférico, svævebanen, ud af byen til "parken" Casa de Campo. I størrelse måske fem gange større end Central park, men i mine øjne mere mark end park.... Ikke imponeret!

Så hurtigt de 2 1/2 km. svævetur tilbage til byen, for hvad udsigten angår, er der ikke noget at klage over.

Og så til flamenco-show! Min vært havde ikke bedre bud end guidebogen, selvom han selv er guitarist. Så det blev Las Carboneras, dejligt tæt på. Nu får man som enkeltperson uden tilkøb af middag ikke nogen eminent placering, skal jeg hilse at sige! Men se kunne jeg da, og ikke mindst høre. Dejlig oplevelse, men nok turistversionen uden den "duende", altså den stærke koncentration af følelser, som også publikum skulle kunne fornemme. Men helt lade være at klappe med i takten og sno hænderne lidt, kunne jeg da ikke - så placeringen nede bagved måske meget god....

Endnu en dejlig feriedag slut. 

157. Madrid. Museer

Prado Museet anses for ét af verdens førende, især indenfor europæisk kunst fra 1200-tallet frem til 1800-tallet.

Nu troede jeg jo, at det var et insider-tip for nærigrøve, at der er gratis adgang efter 18. Sådan var det så ikke helt...

Der var kø af tusindvis af gratister! Når de så alle skulle ha' en billet og gennem sikkerhedstjekket, gik der nemt en halv times tid! Og når man så liiiige skulle prøve at orientere sig efter oversigten.... Det var overvældende stort og helt vidunderligt. 

Jeg valgte for overskuelighedens skyld at koncentrere mig om Goya og lidt tilfældigt, Rubens. For Goyas vedkommende blev det til nogle af hans såkaldte "sorte malerier", foruden den berømte Maya. Sjovt nok kendte jeg især den nøgne udgave. Men hun har jo en påklædt 'tvilling'. Der var strengt fotoforbud, så jeg har lånt mig lidt frem...

 At det derudover lige blev Rubens, der ikke engang er spansk, skyldes mest, at jeg genkende hans fede basunengle på det kæmpestore, smukke maleri med De vise mænds tilbedelse, samt hans omtrent ligeså velnærede gratier. I hans kunst er svulstighed for alle pengene, men bestemt også billeder med gru og rædsel. 

Til gengæld lykkedes det mig ikke at se Dødens triumf af Bruegel, ét af verdens mest uhyggelige malerier - det var til restaurering. Og danske malere var der ingen af.  Derimod så jeg Thorvaldsens Hermes. 

Museet er, som nævnt, ganske overvældende, men de 1 1/2 time var faktisk nok i én omgang. Jeg kunne umuligt rumme flere indtryk, men vil meget, meget gerne tilbage at se mere en anden gang! 

Tæt på Prado Museet har Madrids gamle el-værk været gennem samme tegnestue som Tate Museet i London og fungerer nu som kulturhus med diverse udstillinger, film etc. Bygningen er delvis bevaret udvendigt, og helt nyskabt indvendigt - fascinerende! Dén der lodrette have er virkelig flot og det gennembrudte metal på overbygningen giver spændende effekter indvendigt. 

Af udstillinger så jeg kun den ægyptiske, så rakte kultur-appetitten ikke lige til mere. Men cafeen var også udmærket!

Og så kan man vel ikke sige Madrid uden at sige Picassos Guernica? Jeg har set Picasso Museet i Barcelona uden at falde helt i svime, men Guernica er vel hovedværket? Det befinder sig på Reina Sophia Museet, så dér stod jeg også fra morgenstunden. 

Museet er stort og tilegnet især nyere, spansk malerkunst. Deriblandt altså Picasso. Så nu har jeg min helt egen lille Picasso-samling. 

Og så var der Guernica. Det er med sin størrelse på ca. 3,5 X 7,5 m.... øhh, imponerende..... Jo, det er på sin vis flot, men ligefrem verdenskunst? Ja, jeg forstår det så ikke. Men jeg ser heller ikke kunst for at forstå, men for at lade mig fornøje! 

Specielt fornøjet blev jeg heller ikke af museets øvrige værker - eller af museet som sådan. Selvom der var dele, der arkitektonisk vakte behag. 

Nej, må jeg så be' om Prado! 

Eller lidt af "gadens kunst", som man møder overalt. 

156. Madrid

Ja, 5 dage i Madrid på airbnb-værelse med kun håndbagage ER vel ret beset ikke backpacking, men....

Dén her bjørn er, uvist hvorfor, Madrids vartegn. Den spiser fra et jordbærtræ - dét har jeg heller aldrig hørt om.... Men ret sød er bamsen da! 

At ankomme lørdag nat med planer om at besøge Europas største Loppemarked søndag formiddag og så opdage, at jeg reelt bor med loppemarkedet bredt ud for mine fødder, var ren optur! Dét og synet af natteudsigten fra 'min terrasse' sammen med min meget charmerende, unge vært fik dét med rengøringsstandarten til at betyde mindre ;-)

Så op og afsted, Madrid ventede derude! Først morgenmad, og da Madrid-legenden udi churros med chokolade ligger i gåafstand, var det valgt! I San Gines har man siden 1884 langet bjerge af knasende sprøde, fedtede og sukrede churros over disken i følge med tung, varm chokolade af en konsistens, der ikke lader sig drikke. Nam-nam! 

Og så var man rustet til timer på loppemarkedet sammen med horder af både madrilenere og turister. 

Godt, der ikke kan slæbes noget hjem med kun 10 kg. bagage. Jeg kunne godt ha' fundet noget at købe - nemt!

Eftermiddagen brugt på sightseeing på Plaza Mayor, meget turistet- 

- og kvarteret omkring kongepaladset Palacio Real og Almudena-katedralen, hvor daværende kronprins Filip i 2004 blev viet til sin Litizia. 

Selve kongepaladset var jeg lidt loren ved at besøge. Altså - kongeparret gider jo ikke selv bo der.... Men det var en positiv overraskelse af de helt store. Europas største kongeslot, efter sigende omkring 3000 værelser, fyldt til randen af pomp og pragt. Broderede silketapeter i kilometervis, indlagte marmorgulve, enorme prismekroner og ikke mindst eventyrlige, bemalede lofter. Dertil utallige flotte kunstgenstande - ja selv kongekronen og scepteret var at finde, foruden den signerede lov fra, da Juan Carlos abdicerede. Simpelthen ufatteligt flot!

Desværre var der fotoforbud alle de smukke steder!

Meget pompøst altsammen. Og langt at trave rundt om med haver og det hele - dagens kilometertal rundede 16. 

Men SÅ var det også tid til en ordentlig pokal sangria nede på pladsen tættest på!

2.-dagen startede med besøg på Puerto del Sol, der regnes for Spaniens midtpunkt, hvorfra alle afstande måles. Derfra udgår de mest prominente shoppinggader og jeg besøgte da også det navnkundige stormagasinet Corte Inglés. Men kort, jeg gider det jo ikke rigtigt, dét der shopping. 

Men besøg i kvarteret Huertas, der regnes for byens litterære kvarter, dét gad jeg godt. I gaden Calle de las Huertas er der lagt citater af berømte, spanske forfattere ned i fliserne. Jeg fandt bl.a. Cervantes - det er ham med Don Quixote 

Og en statue af Garcia Lorca på den livlige plads Plaza Santa Ana. 

Dér fandt jeg også Hemingways madrilenske stamværtshus - men det besøgte jeg nu ikke. 

Heller ikke den specielle gin-bar, der exelerer i mere end 20 slags gin! Selvom nogen nok vil mene, det ku' ha' min interesse....

Til gengæld mødte jeg churros'ens ligeså lækre 'fætter':

Og så lige et litterært kuriosum:

Den gode Cervantes regnes for død præcis samme dag som et andet af litteraturens store navne, Shakespeare. Mere 'præcist'  23. april 1616. Nu er det bare sådan, at Cervantes dødsdag var efter den gregorianske kalender og Shakespeares efter den  julianske!  Så i virkeligheden er der 10 dages forskel på de herrers dødsdage :-)

I anledning af 300-året for Cervantes død, besluttede man i 1916 at bygge et monument for ham. Det blev først helt færdigt i 1960. Et skrummel af et monument med Cervantes siddende over sine mest berømte romanfigurer - Don Quixote og Sanchez Panza.