Starter dagen med lidt morgengymnastik på kajen sammen med de andre gamle... Overfor hotellet, hvor Henrik plejet at bo. Ham, der er gift med Margrethe, I ved! Undtagelsesvis bor jeg midt i "det fine kvarter" med store banker, hoteller etc. For tag ikke fejl, selvom besse helst nyder de beskedne glæder, er Saigon også jetset's by! Gadeudsmykningen er Strøgets juleudsmykning x 100 - mindst!
Men selv udenfor de fineste butikker er der gadekøkkener. Så der sidder besse på rad med alle de chikke butiks-piger på sålbænken ved Louis Vouiton's fine udstilling og spiser morgenmad op af en plastbox :-) De pludrer og smiler, ikke spor for smarte til at drage besse ind i morgen-snakken!
Varer kan man få i tusindvis... Nej, millionvis ! Jeg er træt i kæberne af at sige "NO thank!". Så lad mig da kigge lidt i fred! Rundt om det store marked ligger en rand af statsejede butikker - med faste priser :-) . Men husk nu Rie, det skal slæbes hjem det hele! Du mangler det ikke, og hjemme i Sanderum kan du sikkert ikke engang li' det! Jo, kaffen forhåbentlig, men ellers ...
En gang pho til frokost, som de fleste andre dage. Suppe med nudler og kød af en eller anden slags og grøntsager. De første gange syntes jeg, der var en note af sæbe.... Men det er jo bare allesteds-nærværende koriander :-) Så populær at den indgår i et tvetydigt ordspil a la "samle appetit ude, spise hjemme". Vist bare modsat ;-)
De trofaste undersåtter - mine altså - får en grundig gang massage. De har pænt båret mig rundt mange, mange kilometre. Men hallo makker, har jeg virkelig sagt ja til , st du skal mase en træpind gennem fødderne igen-igen? Nå, sikkert godt for noget?
Hej Besse, tak for alle historierne og billederne. Det har været sådan en fornøjelse at læse din rejseblog. :-)
SvarSletGod hjemrejse!