søndag den 9. februar 2014

60. Vietnam. Kaffe




Som kaffedrikker føler man sig i paradis! Udover de lækre flutes, bragte franskmændene også kaffen til landet - og den er her endnu. Vietnam er verdens næststørste kaffe-leverandør!

Almindelig kaffebar med både salg og servering 

 Og der er kaffe for enhver smag. Problemet er bare at vide, hvad der er hvad...

Varm kaffe med mælk - sød, kondenseret mælk, der ligger som et fast lag på bunden. Serveret i lille skål med varmt vand - for at smelte "mælken" måske?

Iskaffe uden tilsætninger. Brygget på en mokka så mild og rund, at den næsten virker helt fløjlsagtig. 

Almindelig kaffe med almindelig mælk. Sjælden! 

Varm kaffe på vietnamesisk, med ens egen lille stempelkande. Brygget på sorten Robusta, der indeholder 3 gange så meget koffein som normalt. Kulsort, stærk og bitter.... SÅ er man vågen ;-)


Et tjæretykt, kulsort fluidum fra en plasticflaske, med varmt vand og kondenseret mælk, smager virkelig godt!

På cafeer serveres hver gang samtidig en kop the og som regel får man en vådserviet med. Den praksis er ikke udbredt i gadekøkkener ;-)

Og skønt ikke-shopper gik jeg lidt amok i en kaffeshop på sidste dag....

1 kommentar:

  1. Tak for kaffe-rapporten, en smagetest af de hyggelige. Nu er vi alle klar til en tur på vietnamesisk kaffebar :-)

    SvarSlet