Lidt malurt i bægeret...
Jeg er nu nået til Saigon, og det er , som det skal være. Men turen var ved at tage pippet lidt fra mig. Jeg havde købt billet til sovebus til den 21-timer lange tur. Jeg gentager: 21 timer - og korrigerer til 23!
På ture førhen til f.ex. Prag sad man op i dagtimerne og kunne så komme ned at ligge om natten. Sådan er det ikke her! Man får tildelt sin hylde og må så selv om resten - sædet er for kort til at ligge udstrakt og for lavt til at sidde helt opret. Og guidebogen har ret - vejene ER meget dårlige. Dertil så trafikkerede, at chaufføren dytter HELE tiden. Sov godt, siger jeg bare ;-) I det mindste er min ryg loyal og giver mig ret - det var ikke så smart...
Efter 12 timer blev vi læsset af udenfor et turistkontor, skønt ingen havde snakket om skift. Og ingen ville kendes ved os, vi havde åbenbart købt billet ved et "forkert" selskab. Efter et par timer der - heldigvis med flere andre i samme båd - forbarmede de sig over os og ekspederede os til busstationen med bussen videre til Saigon. Sådan rigtig bekymret var jeg ikke, og dog....
Endelig på vej ind i byen var der pludselig hundredvis af drager på himlen og ok, så var det lidt sjovt at være på farten igen :-)
Og her er kogekande og kaffe - barometeret hurtigt på vej opad igen!
Måske passer sådan et sæde perfekt til en vietnameser..., men godt at du kom frem og kan nyde de sidste dage. Hvad mon du nu skal opleve? Venter spændt!
SvarSlet