169.Toscana aug. 2019. Lucca

Indgangen til ‘mit’ værelse

Og så allerede efter to dage i Pisa blev det tid at tage Flixbussen videre til Lucca. Jeg har altid syntes at Lucca og Siena lød af selve Italiens sjæl. Efter styrtregn på vejen når det lige at blive tørvejr, før jeg står ved Luccas imponerende bymur. Jeg skal ‘indenfor’ for at finde Valerias lille udlejningsværelse, der viser sig at ligge i et ældgammelt, charmerende hus ud til én af de hyggelige kirkepladsen ikke langt fra bymuren. Dem er der nu også ekstremt mange af! Imponerende åbne pladser, hyggelige torve, snævre gyder og tårne i massevis - Lucca simpelthen oser af Italiens charme!  Og det gør mit beskedne værelse også.

Værelser præsenteres som ‘farverigt’. Tjoh...

 

Lofterne ganske rustikke

Lucca’s bymur er fra 1600 og 1700 århundrede og regnes for Italiens mest velbevarede. Den er 12 meter høj og 4 km. lang med en bred vej foroven, hvor der er plads til at folkelivet kan udspille sig under platanerne. Hele 11 bastioner undervejs samt 6 byporte. I grundplan faktisk ikke helt ulig Kronborg, men større. Her må jeg selvsagt op at spadsere de fire km. rundt - dejlig oplevelse i den friske luft efter regnen.  Der spadseres, løbes og leges. Men desværre også cykles! Der er virkelig mange cykler i gang, både almindelige og de 4-hjulede familiecykler. Folk har masser af spas med dem - men jeg synes nu, de fylder rigeligt, når man gerne vil nyde udsigterne. Og i de snævre gader indenfor muren må man også af og til springe for livet...

Udsigt efter udsigt!

Men ellers er det en dejlig travetur, der afsluttes med et besøg i én af de små, hyggelige butikker -

grønthandelen -

Næste besøg måske knap så “uskyldigt” - men man skal da støtte de lokale handlende - og her på torvet er mest barer, hvor man kan smage den gode toscanske vin lavet på den lokale sangiovese- drue ;-)

Næste morgen omtrent direkte fra morgenbordet - der i sandhedens interesse er skrabet - og lokket ned ad en sidegade af bageriduft ...

- men straks videre til pladsen fra byens gamle amfiteater. Den ligger nu som det smukkeste torv med små butikker i alle de små buer. Her vil jeg spise frokost!

Men først lokker endnu et tårn - Torre Guinigi. Fra den egetræs-beklædte top 44 meter oppe er der en forrygende udsigt over byens tage. Fæstningsmuren ses som et takket, grønt bånd hele vejen rundt om byen. Flot! Og det er trods alt kun 230 trin ..

Efter “klatreturen” var det tid at gå lidt i barndom med en is fra byens angiveligt bedste ismager oppe ved karussellen. Der var mange, rigtig mange smage at vælge imellem. Godt jeg ikke også skulle vælge karrussel-dyr ;-)

Undervejs tilbage til den smukke amfi-plads fik jeg kigget på et par kirker. Både domkirken, der er tilegnet Morten Bisp - grunden til Mortens Aften - og en Odense-model. Altså sådan én, der var tænkt stor og flot, men blev ramt af en sparekniv ;-) Facaden ER nu flot med søjler i mange arter marmor! 

Den spareknivs-ramte San Michele

Domkirken San Martino

Og så frokost på min dejlige yndlingsplads. Med cianti i glasset og tilsat både Frank Sinatra på harmonika og et enkelt brudepar. 

Jeg har på ét døgn set dét, Turen går til’ synes, man skal se i Lucca. Og det er også fint nok. Men jeg ville gerne være blevet. Når en dag min pose med byer er ved at være Tom, tror jeg gerne, Lucca må være den sidste ❤️