Helt fra etruskernes tid har der eksisteret en bymur omkring Pisa. Den blev efterhånden for lille, så omkring 1155 begyndte man at bygge en ny, hele 7 km. lang. Arealet indenfor muren var beregnet stort nok til at dyrke afgrøder i tilfælde af en belejring. Siden blev også denne bymur for snæver og fik lov at gå i forfald. Men ikke desto mindre står der nu, adskillige århundreder senere, et stort stykke af muren tilbage. Bl.a. bag domkirke-komplekset ses den uden at være skærmet af bygninger. Der går nogen deroppe - dét vil jeg også gerne prøve! Desværre synes ingen af de medbragte rejse-håndbøger dog at opfatte bymuren som en seværdighed ... Men med lidt stædig research lykkes det - jeg finder en opgang ved Piazza del Gondole og for 3 € lukkes jeg ind på de ca. 3 km bymur. Der traver jeg så afsted i ophøjet ensomhed mellem trætoppe - og fabrikstage. Meget flot tur, der ender i et hjørne af Miraklernes plads, hvor jeg har en aftale med et tårn. Hmm, hér havde jeg så også kunnet komme op, hvis jeg havde åbnet øjnene!
Hele komplekset med Domkirke, kapel og tårn har siden 1982 været på UNESCO’s Verdenskulturarv. Fuldt ud forståeligt! Billetten er købt online og ligger på min mobil. For de godt 22 € får jeg adgang til Det skæve Tårn og selve domkirken. Adgang til dåbskapel, kirkegård og museum kunne have været købt som samlet billet, men da jeg stadig er noget loren ved større folkemængder, har jeg valgt kun at købe til tårn og kirke. På stedet vælger jeg så alligevel at besøge dåbskapellet også. Det ligger dér og ligner nærmest en flødeskumskage udefra. Og det indvendige skuffer ikke! Kapellet er opført mellem år 1100 og 1300 og indeholder foruden en enorm 8-kantet døbefont også en fantastisk 8-kantet prædikestol af billedhuggeren Nicola Pisano.
Dåbskapellet
Dåbskapellet set fra galleriet
Hver hele time lukkes portene og kustoden demonstrerer den fantastiske akustik med dobbelt ekko. Selv Besse kan oppe på galleriet høre det ;-)
Domkirken er ligeså imponerende. Den er nogenlunde samtidig med domkirken i Venedig og dannede med sin overvældende elegance med facade i grøn og hvid marmor nærmest mode for kirkebyggeri i Italien. Med et kirkerum på 85 meter er dagens motion omtrent i hus! Lige fra de mosaikbeklædte dele af gulvet til de forgyldte lofter et imponerende syn.
Men nu er det klokketårnet, det gælder :-)
Efter et forsøg på genopretning omkring år 2000 hælder tårnet nu kun 4,5 meter mod tidligere 4,9. Det er altså stadig meget! Og den øverste etage, hvor man forsøgte at kompensere for skævhederne, får det til at se krumt ud. Men med sine elegante, høje buegange og gnistrende hvidt i solen, er det nærmest gribende smukt.
Man bedes aflevere tasker før man går ind i køen og derefter scannes man for metalgenstande. Jo-jo, sikkerheden er i top!
Og så kravler Besse ellers op ad de knap 300 trin. Trinene er solide, udhuggede marmorblokke - med
tiden slidt spejlblanke og forræderisk hule. Når dertil kommer, at man i allerhøjeste grad kan fornemme hældningen, bliver turen lidt som en tur i hurlumhej-huset! Godt jeg ikke har tendens til
hverken køresyge eller højdeskræk! Men udsigten er turen værd - betagende! Udover kirke og
dåbskapel og vrimlen af mennesker dernede. Udover hele byen og ud mod bjergene. Fantastisk!
Og så er tårnet ikke det eneste skæve i komplekset. Dåbskapellet hælder 1,5 meter og facaden på Domkirken 0,4 meter. Så kan man godt komme til at føle sig lidt skæv med trang til et par stærke espressoer i en stille sidegade!
Og så gik solen ned over floden Arno og spændende Pisa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar