Man kan vel ikke sige Porto uden at sige portvin? Hvorfor skulle man i hvert fald? Sidst jeg var her var det som VIP gæster i portvins-dynastiet Ferreira med besøg både på deres lager i Vila Nova de Gaia og oppe på deres quinta i bjergene. Under dét besøg smagte vi bl.a. portvin fra 1864. Men mindre kan vel gøre det?
Så jeg begav mig på rundvisning og smagetur. Dét forstod jeg så ikke meget af, udover hvad jeg vidste i forvejen: at portvin fås i mange, rigtig mange udgaver. Og at jeg tilsyneladende kan lide dem alle.....
Men Portugal laver jo meget anden vin end portvin. Der er f.ex. den lette, næsten perlende vihno verde. Navnet betyder grøn vin - men den kan ligeså godt være rød eller rosé. Der menes mere, at den skal drikkes meget ung. Den stammer fra provinsen Minho i Nordportugal. Vinen forarbejdes på en speciel måde, hældes straks på flasker, hvor den eftergærer og drikkes så helst indenfor det første år, mens den endnu har en smule brus i sig uden at være direkte mousserende. Jeg kan rigtig godt lide den tydelige frugtsmag og synes, den passer så ualmindeligt godt til de pauser, der må være vinøse :-)
Og så synes jeg jo, at det er ganske rart, at priserne er så lave! Et glas, ikke nærmere specificeret, portvin eller vinho verde fås på alle cafeer for 3 Euro. Se, dén pris er da for god til at lade tilbuddet fare.... Så skål ;-)
Og så er der vihno tinto, altså rødvin. De få smagsprøver jeg fik, var kraftige og gode, men ikke så krydrede og ‘fuldfede’ som jeg godt kan lide dem. Men det beror på lykke eller ej, når man nu ikke har forstanden....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar