Hvis jeg troede på en himmel, ville den for mig nok tage sig ud som et portugisisk konditori! Jeg har gjort mit allerbedste for at spise mig gennem alle varianterne af kage - men forgæves. Min absolutte yndlings er de små smør- og flødestruttende pasteis de Natal - linser af butterdej med den lækreste creme af fløde, æggeblommer, citron og kanel. Nybagte og sprøde er de engle-spise! Jeg blev så forelsket, at jeg endda opsøgte et åbent bageri - forestil jer duften! Jeg dånede næsten..,
Brødet er også lækkert, både det lyse og det tunge mørke, og ser pynteligt ud. Passer så ualmindeligt godt til at dyppe i grøn olivenolie, balsamico og groft salt som optakt til et måltid.
I Porto spiller fisk en stor rolle på spisekortet. Da vi var her for 33 år siden, fik vi serveret store, fede, stegte sardiner - et dusin pr. mand. Dem kunne jeg ikke li’, og 33 år har ikke ændret stort på dén sag.
Til gengæld kan jeg rigtig godt lide klipfisk. Både i de allesteds nærværende pasteis de bacalhau, friturestegte kartoffelkroketter med plukket klipfisk - som i øvrigt gør sig glimrende i selskab med portvin - og i den traditionelle Porto-ret: bacalhau á Gomes de Sa.
Traditionelt er også caldo verde, en helt enkel kartoffelsuppe med masser af fintstrimlet kål. Lidt som grønkål, men lysere og knap så grov. Meget lækkert med knasende sprødt majsbrød til - selv i sommersolen ;-)
Andre traditionelle retter har jeg ikke haft den store lyst til at prøve. Dém fra Lissabon kalder dém fra Porto “kallun-ædere” - siger det ikke bare alt? Når man så læser om ris kogt i griseblod, står jeg af og guffer endnu en omgang klipfisk-kroketter!
De fleste spisekort tilbyder "en lille fransk" - og det er såmænd bare den portugisiske udgave af en crock monsieur, altså en toast med ost og skinke. I den portugisiske udgave er der tilsat både stegt kød og pølse. Herligheden er pakket ind i ost - og overhældt med en brun sauce, der bl.a. indeholder øl. Det lyder fælt! Men faktisk smager det overraskende godt og er et overkommeligt måltid.
Børsen i Porto er et voldsomt fornemt sted med overdådige udstillingssale. Her ligger også en restaurant med overkommelige, faste menuer. Det var nu ikke noget særligt madmæssigt. Men den unge tjener, der ihærdigt prøvede at lære mig ordene på portugisisk, trak oplevelsen pænt opad. Omend han kæmpede forgæves....
Da vi var her 1. gang, serverede et af hotellerne store skåle med skrællede appelsiner. Jeg synes aldrig siden at have fået helt så lækre appelsiner. Men min lokale frugt-pusher har dem! Og køber jeg friskpresset appelsinjuice, har det præcis den rigtige smag! Men om det er en særlig portugisisk sort - eller det simpelthen er dét at spise appelsiner i Portugal, skal jeg ikke kunne sige ;-) Generelt er frugten mega lækker, i kæmpeformat og solmodent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar