tirsdag den 14. april 2015

91. USA. Rumfart og indianere

 Zarko er taget afsted og minipanteren Bagherra slanger sig i min seng. Men nej min ven, jeg skal op og afsted! Det regner lidt, men pyt, jeg skal på museer!

I metroen lyder en stor, klangfuld gospel-stemme. Stammende fra denne lille undselige mand. Hvis man gi'r lidt 'tips', kan man godt fotografere. 

Washington byder på en sand perlerække af museer. 18 af dem under forskningsinstitutionen Smithsonian. Institutionen bygger på en ufattelig arv fra en britisk kemiker i 1846. En arv gjort betinget af almen udbredelse af viden - derfor gratis adgang til samtlige! En bred vifte omfattende bl.a. Kunstmuseer, Holocaust, Air & Space, American Indians, Spion-museum etc. Tænk at bo i en by med adgang til 18 fantastiske, gratis museer!

Dagens første museum er National Air & Space museum. Ikke fordi det vel er mere spændende end så mange af de andre. Men fordi det rent logistisk passer med det andet museum, National Museum of the American Indians, som jeg gerne vil se. Dels i tråd med indianer-museet i NY, dels fordi deres cafe skulle servere noget spændende 'native food'. Vi får se :-)

Fra flyvningens spæde start. Ikke et ord om Icarus, men nu er det jo også et videnskabeligt museum.

Kapslen fra Apollo 11, fantastisk! 

Lidt svært at se, men Besse har aldrig været tættere på månen! Det er en splint af en sten deroppe fra, jeg berører!

Og handsken er også fra ægte rumfart!

Et fantastisk museum, også med mange ting at prøve eller røre ved. Og kæmpe fly, raketter etc. overalt. 

Så endelig på indianer-museum. Var museet i NY stort, er dette enormt! Opdelt i stammer og historiske perioder. Fyldt med de vidunderligste effekter, 'landskabet' at vandre i, videoskærme etc. Men lidt mørkere, end jeg bryder mig om...


Og frokosten blev, skønt mange alternativer, ikke vildere end en Buffalo-burger. Den var 'flamme-stegt' og virkelig lækker! Det andet var meget baseret på majs-produkter, eller rimeligt 'snasket'. Men udvalget var stor og betjeningen i top. 

Hvad den gode Smithson ikke havde tænkt ind i testamentet, var bagageopbevaring for backpackere! ;-) Så begge steder trampede Besse rundt med fuld oppakning - og fik af samme grund ikke ret meget ud af samlingerne. Min egen skyld, dårlig planlægning! Havde netop gemt disse indendørs ting til aftejsedagen, fordi man som oftest kan droppe bagagen på museer...  Så kan jeg lære det, kan jeg.... Til gengæld have jeg både bagage-frihed og fantastisk vejr til alt det udendørs! Alle kirsebærtræerne....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar