torsdag den 16. april 2015

95. USA. Maden selvfølgelig...

Nu går jeg jo ikke meget ud at spise 'med kniv og gaffel', når jeg rejser alene. Amerikanerne bruger heller ikke den der kniv så meget i processen ;-)

Men ellers kan man her i NYC vist få alt. Jeg er vild med de store morgen-måltider, de fedtede diners, bagels med og uden lækkerier og alle de lækre, lækre kager! 

Simpelthen ristet bagel med smør

Dunkin Donut, nyheden squares med cheesecake-fyld - mums!

Magnolia Bakery lækkerbisken. 

Og så var der retten  Clam Chowder,  som jeg har læst om i flere romaner fra New England. Det viste sig at være nærmest tarteletfyld. Det spises også tilsat crackers! Joan og Dane havde en lang debat om, hvilke crackers, der er bedst 😄

Clam er muslinger, den specielle New England version. Matt fortalte, at hans mor i Texas laver en skøn version med tomater og - som i enhver Chowder - kartofler. Det smager faktisk rigtig godt!

Det 'vilde indslag' blev Buffalo-burger. Langtfra rottesteg i Vietnam.... Men så meget des mere lækkert. Friskgrillet, mørt og smagfuldt. 

Alle sandwichene var også gode - og store. 
Størst dog denne pastrami-burger fra berømte Katz's Delicatesse - den med 'Harry & Sally' ;-)



Silkebløde,varme pastramiskiver i dynge!! Umuligt at spise i eet hug. Men No problem, man må gerne få resten pakket ind til take away. De der pakker med pastramiskiver, dressing og parmesan fra Føtex bliver aldrig det samme igen...

Besøgene på kinesiske restauranter var også her i byen vellykkede. Den 'lokale' lige udenfor Matts lejlighed endda rigtig god!

Den sidste aften i Harlem købte jeg simpelthen 1/2 kylling i en Deli og tog med ned til floden. Så sad jeg der på en bænk og så solen gå ned, mens jeg tænkte på dengang ungerne var 'små' og vi kørte Sydfrankrig tyndt i ferierne. Da blev det også tit til en 'pulle-grille' og et par baguettes på et tæppe i det grønne. Det var også skønne ferier 😃! 


Alkohol er kun drukket med mine værter, men masser af rød grapefrugt-juice er det blevet til. Mums! Og så er den der New-yorker-ting med at færdes overalt med et kaffekrus i hånden da lige Besse 😃

Ingen kommentarer:

Send en kommentar