63. Vietnam Don´t worry - be happy

Som ingen blog-læsere vel har været i tvivl om, var turen til Vietnam en stor, stor succes. De negative oplevelser bestod alene i mødet med en enkelt hovski-snovski medarbejder i et rejsebureau og en enkelt ditto turist. Det var jo kun for lige at give kontrast, så alt det dejlige blev endnu bedre ;-)

Vietnam er et fantastisk rejseland og vietnameserne et fantastisk folkefærd! Men det er et stort land, og set i bakspejlet fortjente hvert eneste sted mere end mine skarpt afmålte dage. Og nogle af distancerne blev lidt vel lange for en halvgammel kone...

Jeg er igen blevet bekræftet i, at det simpelthen er rejseformen for mig. Ingen at tage hensyn til, ingen at have ansvar for - ren egoisme. Masser af spændende møder med fremmede mennesker, masser af smuk natur at gemme i erindringer. En følelse af at være så top-priviligeret at have muligheden for at rejse ud - og glæden ved at komme hjem! Det gamle motto "don't worry - be Happy" holder fuldt ud! 

Tak fordi I var med allesammen, og tak fordi I gør det dejligt at komme hjem igen!

62. Vietnam. Farvel Saigon

Og på gensyn håber jeg!

Starter dagen med lidt morgengymnastik på kajen sammen med de andre gamle... Overfor hotellet, hvor Henrik plejet at bo. Ham, der er gift med Margrethe, I ved! Undtagelsesvis bor jeg midt i "det fine kvarter" med store banker, hoteller etc. For tag ikke fejl, selvom besse helst nyder de beskedne glæder, er Saigon også jetset's by! Gadeudsmykningen er Strøgets juleudsmykning x 100 - mindst!

Men selv udenfor de fineste butikker er der gadekøkkener. Så der sidder besse på rad med alle de chikke butiks-piger på sålbænken ved Louis Vouiton's fine udstilling og spiser morgenmad op af en plastbox :-) De pludrer og smiler, ikke spor for smarte til at drage besse ind i morgen-snakken!

Varer kan man få i tusindvis... Nej, millionvis ! Jeg er træt i kæberne af at sige "NO thank!". Så lad mig da kigge lidt i fred! Rundt om det store marked ligger en rand af statsejede butikker - med faste priser :-) . Men husk nu Rie, det skal slæbes hjem det hele! Du mangler det ikke, og hjemme i Sanderum kan du sikkert ikke engang li' det! Jo, kaffen forhåbentlig, men ellers ...

En gang pho til frokost, som de fleste andre dage. Suppe med nudler og kød af en eller anden slags og grøntsager. De første gange syntes jeg, der var en note af sæbe.... Men det er jo bare allesteds-nærværende koriander :-) Så populær at den indgår i et tvetydigt ordspil a la "samle appetit ude, spise hjemme". Vist bare modsat ;-)

De trofaste undersåtter - mine altså - får en grundig gang massage. De har pænt båret mig rundt mange, mange kilometre. Men hallo makker, har jeg virkelig sagt ja til , st du skal mase en træpind gennem fødderne igen-igen? Nå, sikkert godt for noget?

61. Vietnam. Mere Mekong

Turen til Mekong var i selskab med 40 andre, bl.a. søde Mai og John, vietnamesere bosat i USA, nogle unge fra London og mange andre hyggelige mennesker. Vi fik sejlet en del, i både små og store fartøjer! Derudover diverse besøg i små produktions- virksomheder. Vi så hvordan man  laver kokosslik, ris-nudler, dyrker frugt etc.

Milky Apple, aldrig set før! Smager dejligt. Ja, af mælk faktisk ;-)

Hvert nyt sted lidt med undertonen "you see - you buy"... Men man vælger jo selv, og jeg kan ikke blive så forarget, når man ser deres levevilkår. Men måske er man bare med til at skæv-vride forholdene? Markedsøkonomi ved jeg heller ikke noget om.....

Produktion af risnudler. 

Besse forcerer monkey-bridge -

- og får mod på smagsprøver af de lokale delikatesser: frøer, rotter og slanger....

Det store flydende marked i Can Tho var en positiv oplevelse. Lignende marker i Thailand er, omend meget maleriske, mest for turister. Det her var distriktets ægte engros-marked! 

  

De 180,- danske kroner var godt givet ud for en todagestur - fantastisk naturoplevelse!

60. Vietnam. Kaffe

Som kaffedrikker føler man sig i paradis! Udover de lækre flutes, bragte franskmændene også kaffen til landet - og den er her endnu. Vietnam er verdens næststørste kaffe-leverandør!

Almindelig kaffebar med både salg og servering 

 Og der er kaffe for enhver smag. Problemet er bare at vide, hvad der er hvad...

Varm kaffe med mælk - sød, kondenseret mælk, der ligger som et fast lag på bunden. Serveret i lille skål med varmt vand - for at smelte "mælken" måske?

Iskaffe uden tilsætninger. Brygget på en mokka så mild og rund, at den næsten virker helt fløjlsagtig. 

Almindelig kaffe med almindelig mælk. Sjælden! 

Varm kaffe på vietnamesisk, med ens egen lille stempelkande. Brygget på sorten Robusta, der indeholder 3 gange så meget koffein som normalt. Kulsort, stærk og bitter.... SÅ er man vågen ;-)

Et tjæretykt, kulsort fluidum fra en plasticflaske, med varmt vand og kondenseret mælk, smager virkelig godt!

På cafeer serveres hver gang samtidig en kop the og som regel får man en vådserviet med. Den praksis er ikke udbredt i gadekøkkener ;-)

Og skønt ikke-shopper gik jeg lidt amok i en kaffeshop på sidste dag....

59. Vietnam. Mekong-deltaet

Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig - men når man mest er vant til Odense Å og Fjordmarkens  afvandingskanaler, så er Mekong-floden altså overvældende! Eller floderne, De ni Drager. Foruden alle de "mindre" floder og alle kanalerne - der er vand over det hele! Og så alligevel ikke, for indimellem dyrkes der ufattelige mængder afgrøder. Ris selvfølgelig- hele 3 gange om året- men også alt muligt andet, lækker frugt f.ex. Vi besøgte frugtplantage på vejen, uhm!

Jeg sværger, vi sejlede et sted væsentligt bredere end Storebælt! Man tror, det er havet. 

Jeg er på en to-dages tur fra Saigon med overnatning i Can Tho, den største by ved hovedfloden. Overvældende natur, igen-igen :-)

58. Vietnam. Saigon

Nu er det jo ikke historisk indsigt, der trykker mig platfodet! Men som turist i Vietnam undgår man det ikke helt. Mest hæfter jeg mig ved de spøjse detaljer - som præsident Minh, der opnåede 30% flere stemmer, end der var vælgere... Mere seriøst starter dagen med et besøg på Museet for Krigsforbrydelser. Billed-dokumentation så rædselsvækkende, at man næsten skammer sig over at tilhøre Homo Sapiens!

Derfor fortsætter jeg til Jadekejserens Pagode for at spørge Barmhjertighedends gudinde , Quan Am, hvor HUN var? Hun svarer, at skønt hun selv er symbolet på renhed, deler hun tempel med både Kongen over Helvede og de 12 menneskelige karaktertræk, hvoraf nogle ikke er for kønne. Så hun havde nok at se til! Det har jeg også - med at holde på hat og briller! Her er sort af mennesker og vagterne advarer igen-igen mod lommetyve. 

Men så var der med de 31 grader C også dømt ispause. Og nej, det er IKKE øl men myntethe!

57. Vietnam. Ligegodt træls

Lidt malurt i bægeret...

Jeg er nu nået til Saigon, og det er , som det skal være. Men turen var ved at tage pippet lidt fra mig. Jeg havde købt billet til sovebus til den 21-timer lange tur. Jeg gentager: 21 timer - og korrigerer til 23!

På ture førhen til f.ex. Prag sad man op i dagtimerne og kunne så komme ned at ligge om natten. Sådan er det ikke her! Man får tildelt sin hylde og må så selv om resten - sædet er for kort til at ligge udstrakt og for lavt til at sidde helt opret. Og guidebogen har ret - vejene ER meget dårlige. Dertil så trafikkerede, at chaufføren dytter HELE tiden. Sov godt, siger jeg bare ;-) I det mindste er min ryg loyal og giver mig ret - det var ikke så smart...

Efter 12 timer blev vi læsset af udenfor et turistkontor, skønt ingen havde snakket om skift. Og ingen ville kendes ved os, vi havde åbenbart købt billet ved et "forkert" selskab. Efter et par timer der - heldigvis med flere andre i samme båd - forbarmede de sig over os og ekspederede os til busstationen med bussen videre til Saigon. Sådan rigtig bekymret var jeg ikke, og dog....

Endelig på vej ind i byen var der pludselig hundredvis af drager på himlen og ok, så var det lidt sjovt at være på farten igen :-)

Og her er kogekande og kaffe - barometeret hurtigt på vej opad igen!

56. Vietnam. Der var så dejligt derude på landet

Hmm, gider vist alligevel ikke det der bondekone- noget... 

Måske skulle jeg hellere gifte mig med ham her-

- blive fisker-kone og padle rundt i sådan en flettet bambus-kurv hele dagen? Jeg er faktisk allerede ret god til det - man skal bare ligesom røre 8-taller i en gryde! Men at den er tætnet med komøg, ER selvfølgelig lidt bondsk...

Og hvis jeg så supplerer indtægterne sådan her -

- får jeg måske råd til at bo sådan her- 

- og spise sådan her. Om søndagen vel i det mindste!

Og når jeg så bliver gammel, kan jeg sidde i skyggen og "glo " sammen med dem her -

Hmm, mange overvejelser på dagens cykeltur på en af øerne i Hoi An floden sammen med dem her: guiden Linh og franske Marie og Guillaume

Hvor vi også kørte over den her:

Dejlig dag :-)

55. Vietnam. Spa - hvorfor det end hedder det?

Ja, for mig er spa noget med boblebad og det her handler om traditionel vietnamesisk massage. Godtnok startede seancen med fodbad med morgenfrueblade i, men mon ikke også syrebasserne trængte?

Så blev jeg ført ind i lokalet med massage-briksene. Svalt var der og dunkelt, med en luft så frisk og velduftende af bl.a. eucalyptus, at jeg automatisk fik lyst til at trække vejret dybt ind. Musikken var dæmpet, langsomt fløjtespil - totalt afslappende. Og massagen var i modsætning til thai-massage, som jeg ellers er stor tilhænger af, helt rolig. Ingen træk eller vrid, kun ro. Jeg tror, min puls og blodtryk faldt gevaldigt - ren salighed! Jeg kom til at tænke på Leboyer's bog om baby-massage, der var moderne, da mine unger var små. Og hvorfor kun babyer - ALLE ville sikkert have godt af det! Hvorfor er det sådan, at vi hjemme mest har tradition for at bruge massage, når kroppen begynder at gøre ondt? Jeg tror velbehaget og roen kunne forebygge rigtig meget dårligdom. Jeg føler mig som et helt nyt menneske ;-)

54. Vietnam. Lanternes by.

I dag er første hverdag efter Tet og derfor målestok for, hvordan hele det nye år bliver. Altså - har du en god handelsdag, bliver hele det nye år præget af god handel - så alle er ekstra ivrige efter at sælge.... Så måtte jeg jo også støtte lidt ;-)

Bagefter trængte jeg meget til at slappe af, al den prutten er hårdt! Derfor blev det til en timelang sejltur på floden, ganske alene som gæst på fartøjet. Smuk og behagelig tur i dagens varmeste timer!

Hoi An er en meget flot by med adskillige gamle huse, der står som museer hvor man kan se opbygningen af de oprindelige huse. Masser af træ og flotte udskæringer! Husene har meget smalle facader, men kan være meget dybe, med indre, åbne gårde. Meget ulig vores byggestil! Jeg ved ikke om byen har tilnavnet "lanternes by", men det hedder den for mig. Om aftenen oplyses hele den gamle by af tusindvis af silke-lanterner i alle farver. Og på floden søsættes hele konvojer sf flydende lygter med levende lys under den gamle japanske bro. Selvom det vel mest af alt er et stunt til ære for os turister, er det også flot! Og en enkelt lampe kommer da med hjem ;-)

53. Vietnam. Hue - Hoi An - Honda

Så kom dagen for min tur med Hue Riders - altså MC-transport mellem to byer. Alternativet, da billet-bestilling var lidt tvivlsom p.g.a. Nytår.

Det kunne have været en midnatsblå Harley og en Richsrd-Gere-look-alike....

Men en gammel, rød Honda og Mr. Ro er sikkert et mere passende match for Rie!

Og i hvert fald den perfekte transport- form på netop den strækning! De to har gjort turen utallige gange de sidste 10 år. Uden uheld? Det ved jeg ikke - man skal ikke spørge om noget, man ikke har lyst at kende svaret på!

Det første stræk gik gennem rismarker, som en fin patchwork i præcis den farve, et nyudsprunget bøgetræ har. Risbønderne arbejdede, storkene fangede frøer og i små fiskerlejer gik dagen også sin gang. Og så begyndte det at gå opad... 

I skarpe hårnålesving steg vejen mod passet Deo Hai Van , også kaldet passet med skyer og hav. Og det var det! Udsigter så flotte udover Danang-bugten, at jeg måtte slå visiret op og gnide mine øjne! 

Hverken ord eller billeder fortæller nær nok!

Oppe i selve passet stod hæren af handlende klar, men det blev kun til en kop kaffe ;-) Og så gik det stejlt nedad igen. Et sted lå en lastbil på tværs i et sving,dens last sf træstammer var åbenbart skredet og havde revet vognen med. Ubehageligt syn, men tilsyneladende uden den store dramatik.

 Nede igen - gennem store laguner med østersfiskeri. Måske derfra vores østers-sovs kommer? 

Gennem byen Danang, med middag på "lokalt" sted og så en visit på China Beach, hvor amerikanske soldater blev fløjet ind på orlov. I dag skyder det op med overdimentionerede hoteller!

Den guddommelige skildpadde har engang lagt et æg på disse kanter, og da det knækkede i 5 dele, opstod Marmor-bjergene. 5 små "knolde" knyttet til de fem elementer. Sød historie, men ret kedelig turistet oplevelse ;-)

I Hoi An blev jeg, efter nogen søgen!, sat af ved mit homestay. Efter alt at dømme noget ude på Lars Tyndslids mark, men det må undersøges nærmere. 

At tage turen på MC har været helt fantastisk, som rutsjebanen og pariserhjulet - samtidig. Og uden sikkerhedssele ;-) Ikke et øjeblik har jeg været bekymret, hvor "spændende" vejen end var. Jeg havde troet, det kunne blive lidt akavet at køre med en vildtfremmed, men der var rigelig plads, og Mr. Ro opførte sig som en ægte prof! Og den søde mand roste mig for at være afslappet og "følge med" MC'en i svingene... Jeg gjorde gerne turen om i morgen igen - men det er jo ikke lige planen! Hvad planen så end er, for det ligger ikke fast endnu. 

52. Vietnam. Cykel-dag

Så så man lige besse komme strygende tværs gennem krydsene i mylderet af motorcykler, biler, cykler etc. -  på cykel! Altså, i starten trak jeg cyklen over, men....

På cykel rundt i Hue's gamle bydel, langs det befæstede gamle konge-palads (mest ruiner efter krigen), forbi kunstmuseet. Men uden at besøge nogen af stederne, som sin egen rejse-arrangør bestemmer man jo helt selv ;-)

Ud langs Duftenes Flod (Parfume-floden) til Thien Mu-pagoden, hvorfra den første munk i 1963 drog til Saigon for under verdenspressens bevågenhed, at sætte ild til sig selv som demonstration for religionsfrihed. Men åbenbart ikke til sin bil, for den er tilbage i garagen! 

 Videre ad små sideveje, langs kanaler og 

"Villa-kvarterer" så stille, at man tror sig alene i verden. 

Efter en lille middagspause "hjemme" -videre ud mod kysten. Jeg kan ikke lade være at tænke "tsunami", for hvor virker her sårbart, hvis naturen raser. Og det gør den jævnligt her!

Et stykke ude mødes jeg af et mærkeligt syn - uendeligt mange gravmæler, hvis pomp og pragt slet ikke matcher områdets fattigdom. Efter sigende bygget for penge, bådflygtninge har sendt hjem. Og overvejende for at prale overfor naboerne! Om de dog havde brugt pengene på at renovere nogen af de i grunden smukke, men meget forfaldne huse for de levende!

Overalt mødes jeg af smil, vinken og venlige tilråb. Nu er besse i shorts og cykelhjem, på hotel-mutters cykel i børnestørrelse nok også et mere sjældent end kønt syn ;-)

51. Vietnam. Dementi!

Jeg trækker en udtalelse tilbage - jeg spiser IKKE alt!

F.ex. ikke griseører eller -tryner!

Heller ikke livmoder og testikler - eller hjerner. Eller halvt færdig-udrugede andeæg med fostre i. Alt sammen at købe på Dong Ba markedet i Hue en tidlig morgen!

Men gerne små ris-pandekager med tørrede rejer og svinekød - og ristede løg - dryppet med lys fiskesovs

Eller rispandekager rullet om frisk grønt og kød  (man bør ellers ikke spise rå salat...) dyppet i varm jordnøddesovs!

Restauranten er "berømt" - nævnes i alle guider. Måske også fordi det er lidt imponerende, at familien åbenbart er døvstumme? Men maden er bestemt berømmelsen værd! Hver af retterne: 7,50 kr