Så blev det første destination - havnebyen Portland et par Greyhound Bus-timer nord for Boston. Rejsen gik fint, men ikke helt uden “udfordringer”. I København var det nemmest at tage metroen til lufthavnen - men lige dén linie var ny for mig - og check-selv-ind maskinen i Kastrup nægtede at anerkende Portland som by og ikke kun stat. Til gengæld var det nemt at blive lukket ind i USA denne gang - maskinen kunne endda ændre sprog til dansk! Den planlagte taxi til busstationen blev erstattet med en direkte gratis Silverline-bus. OK - så var det også i sidste øjeblik, allersidste..
Dét her er “mit” hus - 120 Pleasant Avenue.
Og de næste er andre huse i my neighborhood, Deering.
Angående uhygge sås det tydeligt fra bussen i går, at det er et land, der seriøst gør noget ud af Halloween, så måske byder Portland på mere uhygge end som fødeby for King?
Der var købt billet til hummer-fiskeri i dag, men turen er aflyst p.g.a. storm. Vi er ved kanten af Atlanterhavet ud mod Casco-bugten. Her er stormvejr lidt mere end en fis i en hornlygte. Måske i morgen...
Dagen er sluttet med en lang gåtur i det smukke kvarter. Der frådses ikke med gadebelysning, skulle jeg hilse og sige! På én måde tager de gamle huse sig meget hyggelige ud i mørket - og så alligevel U-hyggelige! Jeg forstår godt, om én og anden unge får mavekneb til Halloween.. I øvrigt er det ene hjørne af mit værelse ligesom skåret af og med en låst dør. Udefra er der hverken vinduer eller andet at se. Ingen Stephen King til mig i aften!
📚 👑 📖 🔦 😱
SvarSletHåber ikke at hele løvfaldet sker “ over night” i stormvejret 🍂🍂🍂
Nej, ikke det hele trods alt 😉 Håber der også stadig er meget tilbage i selve skovene🙏🏻
SvarSletDet har vel ikke stormet så meget oppe nordpå som ude ved kysten 🤞🤞🍂🍁🍂
SletGod halloween 🎃