174. USA okt. 2019. Portland, Maine ME

Så blev det første destination - havnebyen Portland et par Greyhound Bus-timer nord for Boston. Rejsen gik fint, men ikke helt uden “udfordringer”. I København var det nemmest at tage metroen til lufthavnen - men lige dén linie var ny for mig - og check-selv-ind maskinen i Kastrup  nægtede at anerkende Portland som by og ikke kun stat. Til gengæld var det nemt at blive lukket ind i USA denne gang - maskinen kunne endda ændre sprog til dansk! Den planlagte taxi til busstationen blev erstattet med en direkte gratis Silverline-bus. OK - så var det også i sidste øjeblik, allersidste..

Men jeg er landet i det mest charmerende 120 år gamle New England hus på en gade fyldt med tilsvarende smukke huse, og træer i glødende farver. Og jeg véd, hvor kaffedåsen står - det bliver godt det her!    

Dét her er “mit” hus - 120 Pleasant Avenue. 

Og de næste er andre huse i my neighborhood, Deering. 

                                                                   

Derhjemme står Odense i uhyggen og magiens tegn netop nu, hvor der er Magiske Dage. Det mest uhyggelige ved Portland er, at det er Stephen Kings fødeby. Han er forlængst flyttet op til Bangor, men hans bøger foregår mest i Maine med tydelige sted-angivelser. Jeg har valgt én af hans bøger, Knogler, som ferielæsning, selvom jeg stoppede med at læse ham for mange år siden. Om det så er klogt at genoptage netop hans forfatterskab med en bog, der foregår i de dybe Maine-skove, når det er præcis dér, jeg planlægger at køre hen næste uge, må tiden vise!
Angående uhygge sås det tydeligt fra bussen i går, at det er et land, der seriøst gør noget ud af Halloween, så måske byder Portland på mere uhygge end som fødeby for King?
                                                                       

Der var købt billet til hummer-fiskeri i dag, men turen er aflyst p.g.a. storm. Vi er ved kanten af Atlanterhavet ud mod Casco-bugten. Her er stormvejr lidt mere end en fis i en hornlygte. Måske i morgen...

Dagen er sluttet med en lang gåtur i det smukke kvarter. Der frådses ikke med gadebelysning, skulle jeg hilse og sige! På én måde tager de gamle huse sig meget hyggelige ud i mørket - og så alligevel U-hyggelige! Jeg forstår godt, om én og anden unge får mavekneb til Halloween.. I øvrigt er det ene hjørne af mit værelse ligesom skåret af og med en låst dør. Udefra er der hverken vinduer eller andet at se. Ingen Stephen King til mig i aften!