39. Vietnam. Hanoi

Fra lufthavnen ind til byen er der vel et halvt hundrede km. Og jeg valgte en minibus, der koster en fjerdedel af en taxa. Den kører så også først når taxaen sikkert er fremme, for der skal fyldes op først, HELT op! Med glade vietnamesere på vej hjem på nytårsferie. Jeg tror såmænd nogen af dem er kommet hjem for at blive, oppakningens omfang taget i betragtning! Og med hver deres kimende, ringende, bimlene, spillende mobil, der besvares højlydt. Meget underholdende ;-)

Og så var vi fremme ved mit beskedne hotel Green Street i det gamle kvarter. Og hvilket kvarter! Jeg troede egentlig at jeg var ret hardcore angående asiatiske storbyer og deres trafik. Men her er simpelthen vanvittigt! Jeg har nærmest fået et kulturchok - hvordan skal jeg turde  trave rundt i byen , når der er et par millioner scootere på gaden? Eller linet op på fortorvet, så fodgængere - læs: stakkels mig - må gå på kørebanen! Det er simpelthen livsfarligt. Jeg glemmer helt at se hvor jeg går henad - og må spørge om vej flere gange. Det er måske også lidt svært at se helt klart i 'tågen'? Det er ikke kun til pynt at rigtig mange trafikanter har mundbind på. Heldigt, for pynter gør de i hvert fald ikke ;-)

Og så jokkede jeg da lige i en turistfælde! Den "søde"unge pige med åg'et ville da gerne fotografere mig. Og da jeg alligevel havde tænkt mig at købe hendes ananas, var det jo fint nok. Bortset fra at hun snørede mig med alle de der nuller på pengesedlerne! 100.000 Dong er ca. 30 kr. Og det endte jeg så med at give for en lille ananas.... Pinligt! Så kan jeg måske lære at tælle nuller selv!