176. USA okt. 2019. Hummer-fangst

Kysten langs Maine er ét af verdens største hummer-spisekamre. Omend det ikke er så u-udtømmeligt, som man nok tænkte, dengang der var så mange fangstdyr, at tjenestefolk fik skrevet ind i deres kontrakt, hvor tit de behøvede at “nøjes med hummer” til måltiderne. Og fangerne i fængslerne måtte finde sig i at være på vand & hummer.

Dengang var hummer-fiskeri det vigtigste erhverv langs kysten, hvor der opstod utallige små fiskeri-samfund. Maine er stadig storleverandør af hummere, og fiskeriet lokker mange turister til.
I Portland og omegn - sikkert hele vejen op til Canadas grænse - tilbydes korte ture ud på hummerfiskeri. Her i Portland er Lucky Catch den store turistmagnet. For kr 250,-  kan man komme med på hummerfangst kombineret med enten sæl-kikkeri eller fyrtårns-ditto. Ikke nok med dét - man kan købe fangsten til dagspris - og mangler man køkkenfaciliteter, kan man få kræet kogt og serveret på den nærmeste restaurant til en overkommelig pris! Sådan en tur er da lige noget for Besse - man ER vel turist..? Når ellers det ikke stormer nok til en aflysning, som det gjorde i går. Klart og solrigt er det - i blæsten føles de 12 grader hundekoldt!

Den stolte skude Lucky Catch

Ét af havnens fyrtårne

Præcis til tiden myldrede vi 12-14 hummerfiskere in spe ombord og blev modtaget af det tre mand store, veloplagte mandskab. Og så gik det i rask fart ud langs Long Wharf, ud mellem øerne. 

Så blev alle behørigt klædt på til opgaven!

Alle blev iført store gummi-forklæder og -handsker - men ingen redningsveste! Dog blev det omhyggeligt anvist hvor de var samt givet andre oplysninger om sikkerhed. Også om at holde fingrene for sig selv til man fik anvist what to do. Hummere har nogle imponerende stærke kloer (kløer?), og det viste krabberne sig også at  have! 

Der blev forklaret om tejnernes indretning - i dag er de af kedeligt metal, tidligere langt smukkere af træ. Og så hev skipper ellers tejner ombord. De første kun med krabber, men så var der gevinst!

Skipper ombord, ligner da også et ‘lucky catch’ ;-)

Der blev forklaret om forskellige typer hummere, forskellen på dem med hård skal og de bløde. Om farver og størrelser, hummerkøn og fiskeribestemmelser etc. Desværre gik det meste Besses ører forbi i stormens susen og mågernes skrigeri. Men de var dygtige, de unge fiskere!

En pæn repræsentant for hummer-standen

Kønsforskelligheder

Publikum blev inddraget i alle dele af processen. Vi fyldte madding-poser med skidtfisk, pillede krabber ud af tejnerne, satte elastikker om klosaksene, hev tejner ud igen etc. 

Så var der minsandten en hummer i tejnen

Det hele foregik meget pædagogisk og i højt humør. Jeg tror, hummere take-away kostede omkring 17 $ foruden ét eller andet til restauranten for tilberedning. Og det er vist meget billigt. Men da spisepladser på restauranten var udendørs og jeg faktisk blev dybt fascineret af de smukke dyr, valgte Besse at falde ind på Gilberts Chowder House til en svingende skude gloende varm clam chowder, en mellemting mellem muslinge-suppe og -stuvning med saltede kiks, fremfor hummer. Et dejligt måltid for en kold og sulten sømand!

Én af de utallige hummer-restauranter ved den gamle havnefront

Det var en rigtig dejlig tur. Turistet? Ja, såmænd. Men også et fint indtryk af det barske erhverv og ikke mindst af den fantastiske kyst! Vil man læse om hummerfiskeri i romanform, vil jeg gerne - meget i tråd ned dagens spisested - slå et slag for Hummerfejden af Elizabeth  Gilbert ;-)

Så gik solen ned over skærgården

Hvis man bare ikke kan få nok af hummer-tejner.. Turisme er nok mere indbringende en fiskeri!

I øvrigt så vi da aldrig mere end én svømmende sæl?! Pyt med det, vi så masser af hummere