148. Sri Lanka. Flyvende hunde

Dagens første tur er en bådtur opad Madu Ganga River. Først fra kajpladsen ud til havet og bagefter langt ind i mangroveskoven.

Den unge kaptajn peger og forklarer - desværre forstår jeg ikke ret meget... f.ex. er han meget stolt af denne fugl, som åbenbart kun lever i Sri Lanka. Desværre går navnet tabt i sprogforbistring... En mudderklire måske...? Men isfugle er der mange af og skarver? 

Vi ser også nogle små varaner og en enkelt plettet fætter, en salamander måske? 

Så krydser vi over den brede flod til en ø, hvor store fugle svæver i luften - tror jeg! Men det er ikke fugle, det er flyvende hunde. De hænger i klynger, blafrer med vingerne for at afkøle sig og tager sig af og til en lille flyvetur, mens de larmer som ind i he..... Mageløst!

Da jeg som barn læste om flyvende hunde, tror jeg nok, jeg tænkte i schäfere og dalmatinere - det er så nok snarere som pekingesere. Men med store vinger, meget betagende. 

Skønt de flyvende hunde er en slags flagermus, orienterer de sig ikke ved lyd.  Deres syn er så ganske glimrende, og deres lugtesans også. Vampyrer er de heller ikke, de spiser kun frugt! 

Senere sejler vi ind i mangroveskoven, hvor 'hundene' larmer over os. Mangroveskoven - varm, tæt, lidt uhyggelig. Og krokodiller er der også - dog kun nogen små nogen, måske 75 cm. Skipper fraråder mig dog at stikke fingrene derned! Han viser mig én, der ligger og ligner en gren. Jeg kan faktisk ikke selv få øje på den på billederne.... senere spotter jeg selv én i bevægelse, men længere væk. Jeg har ikke det store held med de der dyr tæt på.... Men pyt, jeg har synet fastbrændt på nethinden. 

Jeg bliver da også sejlet ind til bredden, hvor nogle unge mænd har en lille krokodille, som man - mod god betaling selvfølgelig - kan lade sig fotografere med. Nej tak!