På den anden side af gaden, i Central Park, lod Yoko Ono opføre en tåreformet mindelund med navnet Strawberry Fields.
Efter lidt musikalsk dvælen på stedet gik turen videre ind i Central Park for at hilse på gamle kendinge fra bøgernes verden. Først den gale Hattemager fra Alice i Eventyrland.
Mere rakte vejrliget ikke til, men Central Park virker helt vidunderlig. Er sted at ønske sig tilbage til en sommerdag.
Tegnet af amerikaneren Frank Lloyd Wright og åbnet i 1959. At være der, er omtrent som at bevæge sig opad i et sneglehus. Ikke ulig AROS egentlig.
Nu kan jeg ikke påstå at vide noget om kunst, heller ikke om det. Men en del af udstillingens værker var mig helt ubekendte, jeg fattede nok ikke så meget.... Men der var heldigvis også mange fantastiske værker af kunstnere, som jeg kender. Og efter opholdet i Amsterdam fornylig endda kunne genkende!
Men for mig var den største oplevelse helt klart selve bygningen. Måske er arkitekturen den kunstform, der siger mig mest (udover litteraturen selvfølgelig)! Også uden at vide en bjælde om det heller...
Trods din påståede uvidenhed er du nu vældig god til at opleve - og dele med os. Tak for det :-)
SvarSlet