152. Ries danske Verdensarv-kanon. Christiansfeld.

I april lykkedes det mig at se 6 af Sri Lankas 8 punkter på UNESCO's liste over verdenskulturarv. Men jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt på Danmarks egne punkter på listen - og vi har endda hele 7! De 6 af dem har jeg faktisk besøgt, men uden at være opmærksom på "æren". Så i år skal det være! 

Første punkt blev Christiansfeld syd for Kolding. For de fleste - i hvert fald mig - mest kendt for sine honningkager?

De er også lækre! 

Klokken 11 startede rundvisning i byen med udgang fra turistinformationen. Dagens guide var 87-årigt Lorenz - men tro nu ikke, at hans alder gjorde det til en langsommelig affære! Den gode mand speed-snakkede og spænede rundt i byen i godt 1 1/2 time. Og hvilken historie! 

Anlægget af Christiansfeld startede i 1773, hvor "den gale konge", Christian VII regerede i Danmark godt hjulpet af sin foretagsomme kabinetsminister Struense.  Jeg må hellere gense filmen "En kongelig affære", hvor den herres foretagsomhed, ikke mindst hvad dronningen Caroline Mathilde angår, beskrives....

 Men han havde øje for handel, håndværk og industri og tilskyndede kongen til at tillade de dygtige, tyske herrnhutter, der gerne ville anlægge en menighedsby i Danmark, at anlægge den lige nord for den daværende grænse. Valget faldt på godset Tyrstrupgårds jorder. I 1772 underskrev Christian VII bevillingen, der bl.a. omfattede 10 års skattefrihed, religionsfrihed, toldfrihed samt en række andre fordele. 

Herrnhutterne, på dansk Brødremenigheden, er en kristen menighed, der byggede en række byer - 29 i alt - verden over. Byer der var tilpasset deres særlige religions-udøvelse og alle efter helt samme byplan, således også byen på Christians mark - Christiansfeld. Alle byer blev opført i et rektangel på præcis 20 hektar. Stilen var gennemført ens, men husene meget forskellige, med store variationer i f.ex. døre, trapper og gelændere. Der blev tænkt gennemført rationelt og praktisk, men også med stor sans for at behage synet.  I Christiansfeld var 39 af husene allerede før UNESCO-udnævnelsen fredede og meget velholdte. 

Deres byer er "kønsopdelte" i søstre- og brødrehuse. Desuden delt i en kirkelig og en verdslig del. Fixpunkterne i deres udøvelse af kristendommen er Morgenstjernen og Genopstandelsen, symboliseret ved den gule farve på Jesu ligklæde. Derfor er alle husene gule! 

- teoretisk i hvert fald. 

Byen består af to parallelle gader med kirkepladsen i midten. Selve kirkesalen er enkel, men meget smuk, uden alter eller distraherende udsmykning. Væggene er hvide og gulvet sandstrøede planker. Salen i Christiansfeld er Danmarks største kirkesal uden bærende søjler. Og indrettet meget anderledes end en dansk folkekirke, idet den er tilpasset deres særlige liturgi og udførelse af de hellige sakramenter. Bl.a. er deres begravelsesritual og kirkegård meget anderledes. 

Kirkegården, Gudsager, blev anlagt meget tidligt i byens historie og den første gravsten ligger der stadig som nr. 1 i en fortløbende nummerering. Menigheden opbevarer levneds-beskrivelser over hver eneste afdød. Tænk lige, en lokalhistorisk guldgrube!

Hele denne by regnes for den bedst bevarede af alle de byer, Brødremenigheden lod opføre. Og derfor kom den i 2014 på UNESCO's liste.

Bygningerne ejes af menigheden, der i hele Danmark kun tæller knap 400 medlemmer, og optagelse på listen forpligter til restaurering og vedligeholdelse. Heldigvis gik Mærsk Møllers Almenfond ind i projektet med den nette sum af 60 millioner kr! Og en gennemgribende renovering er nu ved at være slut, så hele byen fremstår på smukkeste vis med Søstrehuset som samlende kulturcenter med bl.a. museum, musikskole og turistinformation. 

På vejen rundt i byen fortalte Lorenz levende om hele Brødremenighedens historie, men også om den rolle byen har spillet i Danmarks historie. Byens hotel har f.ex. dannet ramme om adskillige regenters besøg. 

Og det var her, lige udenfor byen ved den gamle grænsekro, at Christian X i 1920 mødte befolkningen i fejring af genforeningen. 

 

Man fornemmer tydeligt historiens vingeslag. Og bliver suset for kraftig er det godt at søge ro lidt udenfor byen, hvor en from kammerherreinde i slutningen af 1700-tallet lod anlægge et lille anlæg, kaldet "Mine tanker" - i dag Christinero. Hun havde nok også sit at tænke på, da hendes mand siges at have været i dén grad udsvævende. Anlægget ejes af Brødremenigheden og er en lille, romantisk perle, ikke helt ulig haven ved Hofmansgave - hengemt, lidt forfalden og  tilgroet. 

På hjemvejen syntes jeg, det var meget passende at afslutte al historien med en visit på Skamlingsbanken. Der er stadig en vidunder udsigt!

152. Sri Lanka. Summa Sumarum

Ja, jeg véd godt, at jeg slynger om mig med vulgært svulstige superlativer, men naturen i Sri Lanka er virkelig helt fantastisk, seværdighederne store og folk utroligt søde og hjælpsomme. Thailand får her stærk konkurrence som 'smilets land'!

Ligeså smuk som jeg finder naturen,  ligeså 'grimme' synes jeg, byerne er. Det synes, som om man lader alt forfalde og drukne i skidt? Men stadig også en vis charme de fleste steder. 

Var jeg backpacker for første gang, ville jeg nok ikke synes, Sri Lanka var et godt valg. Trafikken er simpelthen for sindsyg! Her køres virkelig vildt! 

Og det er ikke helt nemt at gennemskue - få faste køreplaner, få skilte man kan læse og rigtig mange chauffører taler ikke engelsk - og kan da slet ikke læse det. Og så forekommer et bykort åbenbart enhver driver totalt abstrakt. Hvor svært kan det være, at de to blå klatter på kortet, er byens to søer og jeg vil gerne hen til den sydlige bred af den mindste....

Den kollektive trafik er billig, meget billig, også de lidt bedre busser og tog med pladsbilletter. Togturene er uforligneligt smukke - men det tager en pokkers masse tid, og man kan ikke bare gå ud fra, at der er 1. klasses billetter at få! Til gengæld er det meget charmerende!

Så er der det meget brugte: at leje bil med chauffør for hele ferien eller blot enkelte strækninger. Dét virker bekvemt og behageligt. Også fordi driveren tit fungerer som guide, der lige kender genvejene ved attraktionerne og går med. De fikser billetter, bestiller pladser etc. Deres køreegenskaber er sikkert også meget forskellige! 

Men trods udfordringerne foretrækker jeg stadig mit lav-budget-backpacker-liv. Ikke kun fordi det økonomisk gør mig i stand til at være afsted 3 gange så længe - jeg tror bare, jeg kommer bedre i kontakt med befolkningen og dagliglivet på dén måde. Jeg elsker de der spontane kontakter! Men måske når jeg bliver mere magelig.... Det kan vel kombineres? 

Klimaet er tropisk med høje temperaturer og fugtighedsprocenter. Der er tale om ret komplicerede klimaforhold, som jeg ikke har gidet  sætte mig ind i.... jeg har bare konstateret måske 10 graders forskel på høj- og lavland. I højlandet oplevede jeg voldsomme uvejr,  når skyerne de fleste dage kom rullende om eftermiddagen og gav torden og voldsomme regnskyl fra sig. Om det er årstiden eller tilfældigt, véd jeg ikke, men lidt træls kun at kunne foretage sig noget halvdelen af tiden! Og ved kysterne har der simpelthen været varmere, end jeg næsten orker. Og fugtigt! Ret udfordrende, når man gerne vil være lidt aktiv. Eller tørre sit tøj..,

Jeg har boet beskedent via airbnb eller booking.com. Kvaliteten har været svingende, meget! Og man kan ikke gå ud fra, at prisen angiver niveauet. Eller omtalerne for så vidt! F.ex. er mit sidste logi omtalt med ord som hyggeligt og rent. Det er det ikke, det er et møgbeskidt hul med absolut kun det allermest nødvendige. Selvom værten er en flink fyr! Generelt synes jeg, man får lidt mindre for pengene end i f.ex. Thailand. Men det kan lade sig gøre billigt, og der har været ægte perler imellem. Med en enkelt undtagelse har værterne været det allersødeste.  Srilankanerne skiller sig ud ved deres store hjælpsomhed - ikke ved deres rengøringsvanvid ;-) Vores kulturer er simpelthen bare meget forskellige. Jeg har besøgt flere private hjem - de er heller ikke, som vi kender det i Danmark..!

Summa-summarum: Sri Lanka er vidunderligt! Den smukkeste natur jeg har  oplevet, bjergene, strandene, solopgangene, dyrene.... Masser af oplevelses- og udfoldelsesmuligheder. Og befolkningen er virkelig åbne, venlige og behagelige mennesker. Samlet på en skala 1-10: mindst 9! 

 Men udfordringerne som backpacker har også været store - på trafikken, renligheden, deres nytår - og især varmen! Der mangler de dér små turist-bekvemmeligheder som Thailand byder på, såsom 7-eleven-bikser med de småting, man kender. Hvor finder man lige sikkerhedsnåle??? Til gengæld måske stadig mere 'autentisk' og i hvert fald ubegribeligt smukt.

 Og så ku' det vel også tænkes, at Besse på sigt skulle lade drømmen om backpackerlivet være udlevet.....?