At fejre nationaldagen heroppe virkede som en oplagt mulighed for at få lidt lokalkolorit med - men behøvede det at starte før en vis herre får sko på om morgenen?
Ja, det er ikke ikke den her herre, jeg mener ;-)
Der var tale ved viceborgmesteren, flaghejsning, afsyngning af nationalsangen Nunarput utoqqarsuanngoravit (udtales på egen risiko!) og ikke mindst kanonaffyring! Meget stemningsfuldt. Mine tårekanaler reagerede på nationalsangen omtrent som de plejer at reagere på "Der er et yndigt land"....
Men klokken 7.30 stod vi klar foran rådhuset. Andre var heller ikke udpræget veloplagte ;-) Men der var MANGE mennesker, og stadig flere stødte til på vejen ned mod kolonihavnen. Vejret var det allerbedste, jeg har oplevet heroppe. Vandet lå spejlblankt, og solen glimtede i messinginstrumenterne.
Og som ventet vrimlede det med folk i nationaldragter :-)
Men derefter var det så som så med byfesten.... Jo , der var noget med gratis pølser til indvielsen af den nye legeplads. Altså indtil pølserne slap op :-)
Og noget oplæsning fra scenen vist også?? Men i mellemtiden var det blæst voldsomt op så vi fortrak til kunstmuseet. I lighed med adskillige af Mettes kolleger :-)
Der var "kaffemik" og en virkelig interessant kunstsamling at fordybe sig i. Bagefter mødte vi Mettes veninde og hendes familie. Blandt andet en fem uger
gammel baby - så var der hende at fordybe sig i :-)
Dejlig dag, og tankevækkende hvor hurtigt vejret kan skifte fra sommervejr til hundekoldt!
Tak for en sød beretning fra fejringen af den grønlandske nationaldag :-)
SvarSlet