73. Grønland. Maden - selvfølgelig

Denne feries kulinariske oplevelser har været lidt anderledes end mange andre rejsers. De fleste dage har vi spist hjemme, hvor Mette har stået for AL madlavningen - rigtig, rigtig dejligt :-)

Og hver eneste dag har vi fået een eller anden form for fisk! Både fersk og frosset, men hver gang meget lækkert!

Stenbiderrogn på rugbrød med hakket rødløg og creme fraiche. 

Moskus-steak

Torsk med sesam- og nigellafrø. 

Lakridskonfekt? Nixen - mattac! Altså rå hvalspæk med huden på. KAN godt spises, men.....

Sælkød - snyd, for det spiste jeg faktisk ikke. Det ser ulækkert ud og lugter!

Hvalbøf, skåret fra en kæmpe-klump på brættet, Nuuks berømte fiskebutik. 

Rensdyr- og moskus-hakkebøf på Hereford. Meget lækkert!

Så jeg har altså ædt både hvalen Valborg og Rudolf :-)

72. Grønland. Cirkus-søen

Ja, det grønlandske navn er Quallussuaq og man går derop via den nye bydel, Qinngorput, men een uge ER altså for lidt til at mestre det tungebrækkende sprog. Så for mig rækker det danske navn, Cirkussøen!

Vi havde aftalt at gå derud med Mettes kollega, men morgenvejret så meget lidt vandre-egnet ud. Det ændrede sig heldigvis mens vi kaffe-hyggede herhjemme. Så ved 11-tiden gik vi derudad. I første omgang lidt på afveje, men hvad gør det, når vejret er skønt og udsigterne igen-igen betagende?

Lige derovre i Nuussuaq bor Mette!

Nuuk på tangen derovre til venstre.

Vandfald - nede i det flade terræn. Længere oppe ER det vandfald!

Cirkussøen leverer størstedelen af Nuuks drikkevand, og det iskolde smeltevand, der styrter nedover klipperne kan sagtens drikkes. Det gør så også nogen områder rundt om søen ret sumpede - godt man ikke gjorde turen i sneakers!

Der var også mange myg , på læsiden RIGTIG mange... 

Mod Lille Malene

Set fra "den anden ende", i forhold til startstedet

Op mod store Malene 

Mette, godt solstegt...

Hele turen inde fra Nuuk, med omvej, plus turen op til og rundt om søen tog ca. 4 1/2 time, med frokostpause. Så var jeg også godt træt - men ikke for træt til at GÅ ned i byen at spise afskedsmiddag. Og GÅ hjem igen - bakke ned og bakke op :-)

71. Grønland. Nationaldagen 21. Juni

At fejre nationaldagen heroppe virkede som en oplagt mulighed for at få lidt lokalkolorit med - men behøvede det at starte før en vis herre får sko på om morgenen?

Ja, det er ikke ikke den her herre, jeg mener ;-)

Men klokken 7.30 stod vi klar foran rådhuset. Andre var heller ikke udpræget veloplagte ;-) Men der var MANGE mennesker, og stadig flere stødte til på vejen ned mod kolonihavnen. Vejret var det allerbedste, jeg har oplevet heroppe. Vandet lå spejlblankt, og solen glimtede i messinginstrumenterne. 

Og som ventet vrimlede det med folk i nationaldragter :-) 

Der var tale ved viceborgmesteren, flaghejsning, afsyngning af nationalsangen Nunarput utoqqarsuanngoravit (udtales på egen risiko!) og ikke mindst kanonaffyring! Meget stemningsfuldt. Mine tårekanaler reagerede på nationalsangen omtrent som de plejer at reagere på  "Der er et yndigt land"....

Men derefter var det så som så med byfesten.... Jo , der var noget med gratis pølser til indvielsen af den nye legeplads. Altså indtil pølserne slap op :-)

Og noget oplæsning fra scenen vist også?? Men i mellemtiden var det blæst voldsomt op så vi fortrak til kunstmuseet. I lighed med adskillige af Mettes kolleger :-) 

Der var "kaffemik" og en virkelig interessant kunstsamling at fordybe sig i. Bagefter mødte vi Mettes veninde og hendes familie. Blandt andet en fem uger 

gammel baby - så var der hende at fordybe sig i :-) 

Dejlig dag, og tankevækkende hvor hurtigt vejret kan skifte fra sommervejr til hundekoldt!

70. Grønland. Ej blåt til lyst

Til orientering: der er MANGE andre farver på husene end lige blåt ;-)

69. Grønland. Postmand Per på sin båd

Vejret arter sig stadig ualmindeligt godt efter grønlandske forhold. Så også i dag stod vi op til flot solskin. Tidligt, for vi skulle på tur med postbåden.

Hver torsdag sejler den de ca. 75 km ind til bygden Kapisallit langt inde i Godthåbfjordens forgreninger, tæt på Isfjorden, for at aflevere post - og turister. Kapisallit betyder "laksene" og relaterer til, at det er en af laksenes få grønlandske gydepladser. Og samtidig et virkelig godt sted at fiske torsk. Bygdens knap 70 indbyggere ernærer sig da også ved fiskeri, med egen fiske-fabrik. Bygden besøges af og til af isbjørne og i fjorden er der både sæler og lejlighedsvis hvaler. Desværre så vi ingen af delene! 

Uden mad og drikke...

Blikstille! Ufatteligt smukt. 

Ord rækker ikke! 

Imponerende kølvand :-)

Fremme i bygden gik vi på sightseing bland de brogede småhuse og den smukke, enkle trækirke. Og i sværmene  sf myg! Butikken holdt lige middagslukket, men viste sig senere at være utroligt velassorteret. Skolen har p.t. 6 elever, men de 2 af dem fortsætter efter ferien på skolehjem i Nuuk. 

En fanger havde lige landet en sæl og lagt den fristende frem, hvis nogen skulle have lyst til at købe en sælbøf med hjem.

Ikke os - jeg skal have hvalbøf og Mette moskus-ditto!

Udsigt efter udsigt. 

En meget dejlig tur og til den halve pris af en nok nogenlunde lignende tur med turistbåd. Vi gav 700,- pr. solbrændte næse. Vi var ca. 10 passagerer, bl. a. en bygd-boer, der havde været på hospitalet i Nuuk i 14 dage med en brækket arm. Og en herboende dansker, der skulle på en 7-dages vandretur over fjeldene tilbage til Nuuk, helt alene. Spændende at høre om!

En helt fantastisk oplevelse af den grønlandske natur i widescreen. 

68. Grønland. Oppe på bjerget...

Set hjemme fra Mettes stue ser Lille Malene ikke så voldsomt ud, og det er da også kun 450 meter højt mod Store Malenes 770 meter. 

Vejret var tindrende flot fra morgenstunden, sol og vindstille, så at klatre derop lignede piece of cake....

Vi startede med at trave ud forbi lufthavnen ca. en time hjemmefra for at starte "opstigningen" langs skiliften der. Turen deropad startede i fin-fin form, men undervejs begyndte besse da ret hurtigt at stønne en del! Det er altså ret stejlt... Nogen steder sne, nogen steder mudret og hist og pist rislende smeltevand. Nemmest at forcere egentlig de rene klippeflader. Endnu engang hurra for mine gode vandrestøvler!

Nuuk helt ude til venstre :-)

Mette i førerfeltet foran Nuuks vartegn, Sermitsiac, der ligger som en ø i fjorden. 

Og endelig er vi fremme,  endelig  er vi fremme :-)

Turen var helt ærligt ikke så anstrengende og bestemt hvert eneste skridt værd! Udsigterne blev flottere og flottere deropad, fjorden foldede sig ud dernede og Nuuk blev synlig i fuld udstrækning. 

- og hvad står der så lige på den fancy kaffe-brygger?

Lidt kongelig har man vel lov at være?

Det er sommer! Og fuglene sang.

Mette har taget turen for 14 dage siden og kunne knap kende stedet nu, hvor sneen er omtrent smeltet. Men nogen steder er der stadig en del. Grønlænderne har jo nok et helt konkret ord for netop den type sne - for mig er det mest bare "glat" eller "ikke-bærende" :-)

Foruden knap en times gåtur derud, tog opturen omtrent en time, nedturen ca. 40 minutter. Og så havde vi endda overskud til at gå helt hjem, selvom vi kunne have taget bussen fra lufthavnen!

Alt i alt en fantastisk naturoplevelse og noget af det, jeg havde drømt om at opleve. Mette har været på Store Malene også, men dagens udfordring var præcis passende til besse!

Store Malene set fra stuen.

Rislende smeltevand.

Lufthavnen ved starten på opstigningen.